Kontrol hos øjenlægen

Silas og jeg holdt tidlig fri i dag og tog på tur til Thisted for at komme til det halvårlige kontrol hos øjenlægen. Det er altid lidt spændende at skulle for skal han have nye briller, have klap for det ene øje eller noget andet?

Silas blev hentet ved 13-tiden i Børnehaven, og vi havde derfor ikke kørt 2 km, før han snorksov i autostolen, og han sov hele vejen til Thisted. Så jeg havde dejlig ro i bilen – faktisk måske lidt for meget ro. Her under graviditeten er tiden fra kl. ca. 13-14.30 en kamp for at holde mig vågen, hvis jeg kommer til at sidde stille. Jeg måtte derfor flere gange lige klappe mig selv på kinderne, ryste med hovedet, rette mig op, uden at jeg synes, at det havde den vilde effekt. Det er altså væmmeligt, når man kører bil, så det var rart, da vi var fremme!

VareMediaHandlerSilas’ søvn i bilen gjorde imidlertid, at han var meget betuttet, stille (ja han var rent faktisk stille!!!), og absolut ikke havde lyst til at deltage i en synstest, hvor han skulle fortælle, hvad det var for en figur damen pegede på. Det måtte derfor opgives! Vi var efterfølgende en kort smut inde hos øjenlægen, som egentlig mest lignede én, der lige lavede en lille undersøgelse for at gøre ét eller andet, når nu vi havde kørt så langt. For når alt kom til alt, så kunne han ikke sige noget nyt, når Silas ikke ville være med til synstesten.

 

Han kunne dog se, at Silas reagerede på det højre øje (det øje han skeler på), hvis han tvang øjet til det, men han er ret sikker på, at vi nok på ét eller andet tidspunkt skal til og træne med klap for at træne det højre øje op. De vil dog stadig ikke sætte det i gang, så længe Silas ikke vil være med til en synstest. Og der sad jeg bare og tænkte, at det nok også var nemmere, hvis Silas lige blev lidt ældre, inden vi skal til det, så det kunne være lidt nemmere at forklare ham, hvad der skal ske.

Men summersumarum – Silas og jeg kunne køre den lange køretur hjem igen (50 min) med uforrettet sag og en ny tid ultimo januar 2015.

Tagget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *