Legeaftaler

Er jeg mon den eneste, der synes, at det er svært?

Silas efterspørger rigtig tit nogle at lege med, men jeg synes, det er svært at få arrangeret legeaftaler for ham. Dels er min fornemmelse er, at rigtig mange tænker, at de endnu er for lille til legeaftaler, eller at man måske bare ikke orker det, og det er for sin vis også fair nok! Og dels synes jeg, at det rigtig ofte er os, der skal rette henvendelse til andre forældre, og det synes jeg faktisk er lidt grænseoverskridende. At det er grænseoverskridende hænger selvfølgelig også sammen med mit eget sind, da jeg egentlig er meget tilbageholdende over for mennesker, som jeg ikke kender.

At det ofte er os, der skal tage initiativ tænker jeg helt sikkert også hænger sammen med (det vælger jeg i hvert fald at tro!), at de venner, som Silas har, stort set alle sammen har ældre søskende. Deres behov er derfor selvsagt ikke det samme for underholdning i weekenden, da de kan lege sammen med deres søskende. Silas derimod hænger på 2 forældre, som begge ikke nødvendigvis synes, at dét at sidde på jorden og lege med biler eller lign. er det mest fede i verden. Og lur mig om han ikke kan mærke det!

Derimod er vi heldige, at Silas har en del fætre og kusiner, som han kan hænge ud sammen med, og det nyder han! Og så er det jo også en anledning til, at vi søskende får set hinanden lidt mere. Det er dog ikke altid, at det er lige let for dem at enes, men det tænker jeg egentlig også bare hænger sammen med alderen – de vil gerne lege sammen, men har endnu ikke helt forståelsen for at få legen til at glide gnidningsfrit 😉

Så det er som slet ikke fordi, at jeg tænker, at Silas er ensom og understimuleret. Jeg tænker omvendt, at det måske er meget godt, at weekenderne ikke er booket fuldstændig op af legeaftaler, da det også vil være svært for ham at klare. Jeg synes bare, at det er pisse svært og har svært ved at gennemskue, hvor meget andre forældre ønsker legeaftaler i denne alder?

Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.