Lidt om klaptræning af øjet, Timetimer og andre hjælpemidler til børn

Indholdet er sponsoreret

Timetimer

Silas har efterhånden trænet med klap i 2½ år. Formålet med træningen er at forsøge at bedre hans syn på det højre øje. Træningen har haft effekt lidt ala 2 skridt frem og 1 tilbage, så derfor har han endnu ikke fået lov til at slippe for træningen. Han begejstring for træningen er til at tage og føle på – han synes, at det er irriterende, da han jo ikke kan se så godt, når klappen kommer på. Samtidig er det umuligt at forklare ham, at det er for at hjælpe ham på sigt, at vi gør det. Det kan godt være, at han forstår det, men lige nu og lige her siger hans lyst altså, at han helst vil slippe for at bruge klappen 😉

Indtil nu har det primært været børnehaven, der har taget det store læs. Vi har altid haft store konflikter over at skulle have klappen på, hvorimod at børnehaven bare kunne få ham til at gøre det. Så jeg havde jo egentlig bare tænkt mig, at vi selvfølgelig fortsatte på den måde, nu hvor SFO-livet startede. Altså lige til, at Silas opdagede, at jeg havde pakket klapperne! Så gemte han dem! Han ville ikke have dem med i SFO, og jeg tænker, at det hænger sammen med, at han er ved at blive lidt forfængelig, og at de ‘nye’ børn ikke behøver se, at han bruger klap. Kompromisset blev derfor, at han i stedet skulle bruge den herhjemme uden bøvl – ellers ville de komme med i SFO.

Og det har han stort set levet op til! Der har været nogle enkelte dage, hvor han ikke har syntes, at det var helt nødvendigt men hver gang har det hjulpet, når jeg har husket ham på, at klapperne ellers vil komme med i SFO’en.

Timetimer

Men det var egentlig slet ikke klaptræningen, det skulle handle om. Årsagen til, at jeg alligevel bringer det på banen er, at vi af en sød dame, kaldet Charlotte, har fået tilsendt forskellige hjælpemidler, som måske kan hjælpe Silas i dagligdagen. Ét af hjælpemidlerne var en TimeTimer. Den er virkelig genial, hvis man har et barn, der har brug for konkret at vide, hvor lang tid, der eksempelvis er tilbage. Eller omvendt – jeg tror faktisk, den vil være genial til alle børn, der endnu ikke selv kender klokken. På TimeTimeren kan barnet nemlig følge visuelt med i, hvor lang tid, der er tilbage, da den røde skive bliver mindre i takt med at tiden går.

Efter at vi har fået en TimeTimer ind i huset har vi brugt den HVER EVIG ENESTE dag. Ét af de tidspunkter, vi bruger den, er, som I nok kan regne ud, under klaptræningen. Silas ved, at når han skal klaptræne, skal skiven hele vejen rundt – 4 pizzastykker, som han kalder det. Og det er virkelig rart, at vi kan henvise til, at han kigger på uret, når han spørger efter, hvornår han må få klappen af, da tiden stadig er lidt diffust for ham. Eksempelvis så er 15 minutter hel vild lang tid i hans verden – især når det er noget, han ikke gider 😉

Timetimer

Så det er altså en hjælp for ham at bruge TimeTimeren, selvom han har bildt sig selv ind, at 1 time på TimeTimeren er længere tid end 1 time i ‘virkeligheden’. Men det skal vist mere ses som et udtryk for, at han ikke gider klaptræningen – en TimeTimer har altså også 60 minutter i en time 😉

Man kan få TimeTimeren i mange forskellige størrelser, bl.a. også i lommestørrelser, hvis man skal have det med på tur. I kan se udvalget her. Uret er helt lydløst – på nær bib-tonen, når tiden er gået. Der er derfor ingen distraherende lyde, mens det bruges.
Og som bonusviden kan jeg oplyse om, at TimeTimer også gør sig ganske udmærket som æggeur 😉

Siddepude, tangle, magic bold

Ud over denne TimeTimer modtog vi også en siddepude, tangle og en Magic bold. Fælles for disse hjælpemidler er, at de alle har til hensigt at hjælpe barnet – eller den voksne – med at sidde stille og til at øge koncentrationen.

Hjælpemidler til børn

Siddepuden stimulerer koncentration, balance og motorik ved at holde kroppens muskler i gang. Dette bevirker, at barnet kan sidde stille i længere tid og dermed øges koncentrationen. Samtidig sikre den god siddekonfort og styrker ryg, hofter, mave og giver en god holdning. Puden kan også bruges til at træne balancen.
Så man kan jo roligt sige, at siddepuden er ideel til Silas. Han har meget svært ved at sidde stille, eksempelvis når vi spiser aftensmad, hvor han stort set altid sidder ude på kanten af stolen og ofte har brug for lige at gå en tur rundt for lige at bruge lidt krudt. Samtidig viste fysioterapeutens undersøgelse i december måned, at netop balancen måske var ét af de områder, hvor det kunne være godt for Silas at træne lidt.

Tangle er også et hjælpemiddel til styrkelse af koncentrationsevnen. Den er baseret på en ‘uendelighed og kontinuerlig’ bevægelse, som har en beroligende effekt og som samtidig stimulere de kognitive funktioner. Hvem kender eksempelvis ikke dét med at sidde og trykke på en kuglepen, vippe en blyant ned i blokken mv. Jeg gør det både, hvis jeg virkelig hører efter men også i høj grad, når jeg begynder at få uro i kroppen og har svært ved at lytte ordentligt. Det er faktisk det samme med en Tangle – det er bare lydløst og generer derfor ikke andre, hvilket jo er ret smart i skolesammenhæng.

Magic bolden er en blød bold, der ligger godt i hånden. Den kan bl.a. bruge til genoptræning af hænder samt koordinationsøvelser ved at stimulere finmuskulationen og den kan bruges, hvis man har svært ved at sidde stille, da bolden giver ro og afslappelse. Igen noget, jeg tænkte, kunne være godt for Silas, da han spænder en del op i hånden, når han skal lave det finmotoriske, og fordi han bare godt kan li’, at hænderne er beskæftiget med ét eller andet.

Silas har desværre ikke rigtig vist interesse i disse hjælpemidler. Sådan er det – på nogle har det en effekt, på andre har det ikke. På nogle opnås effekten med det samme, andre skal se tingene mere an, inden de begynder at bruge dem, og Silas hører nok i høj grad til den sidste gruppe. Han bruger dem ikke, fordi vi siger vi skal, men først når/hvis han selv ser ideen med det.

Silas har aldrig været den letteste at overbevise om, at et hjælpemiddel rent faktisk kan hjælpe ham. Eksempelvis er det først nu – efter små 3 år, at han virkelig har fundet ud af, hvordan hans kædedyne kan hjælpe ham, hvilket selvfølgelig også skyldes, at han selv får større og større kropsbevidsthed og bare bliver ældre.
Derudover er det måske begrænset hvor meget, han har brug for disse hjælpemidler herhjemme. Vi stiller ikke de store krav til, at han skal sidde stille og sætter ham jo heller ikke i situationer, hvor det er vigtigt, at koncentrationen bibeholdes. Vi har jo efterhånden ‘bare’ indrettet vores liv efter, at det er sådan Silas er! Men jeg håber helt sikkert, at han kan få glæde af dem, når han starter i skole. Jeg tænker i hvert fald, at både bold og Tangle skal være en fast del af hans skoletaske og siddepuden kan også sagtens blive aktuel for ham. Pt. ligger tingene fremme og er klar til at brug, hvis han skulle få lyst til eller behov for det.

Jeg selv har derimod brugt siddepuden nogle gange, og hvis ikke Silas kommer til at bruge den – ja så tror jeg, at jeg selv tager den med på job! Den er rigtig behagelig at sidde på, og jeg kan mærke, at det gør godt for min lænd og ryg at sidde på den. Jeg har nemlig tendens til at ‘falde sammen’, når jeg sidder på en stol, men på siddepuden bliver jeg tvunget til at rette mig op samtidig med, at min krop hele tiden er en lille smule i bevægelse. Og jeg kan faktisk mærke, at der falder én eller anden ro over kroppen, som jeg ikke helt kan forklare – men en ro på den gode måde!

Vicca.dk

Så har du et barn – eller måske dig selv – som eksempelvis har svært ved at sidde stille, svært ved at koncentrere sig, bider i al ting, har svært ved at mærke egne grænser eller lignende, så synes jeg helt klart, at du skal smutte en tur forbi Charlottes webshop Vicca.dk. Fordi selvom nogle af hjælpemidlerne til Silas ikke lige har haft den ønskede effekt lige nu og her, så er det fantastisk, når man finder et hjælpemiddel, der kan hjælpe barnet. Eksempelvis så har både Timetimeren og kædedynen været 2 små ting, som har gjort en kæmpe forskel i vores hverdag. Men det er vigtigt, at børnene selv for lov til at finde glæden ved det – her hos os hjælper det i hvert fald absolut ingen ting, hvis vi forsøger at presse ham til at bruge dem. Han skal selv få ideen, så det eneste, vi kan gøre, er, at gøre det tilgængeligt for ham og måske engang imellem minde ham på, hvordan det kan hjælpe ham.

Så smut endelig forbi Vicca.dk eller den fysiske forretning i Hjallerup i Nordjylland, hvor Charlotte hellere end gerne vil hjælpe dig. Vicca.dk forhandler også mange andre ting ud over hjælpemidlerne, fx alt indenfor skoleudstyr og produkter til at styrke leg og læring.

Tagget , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *