Lidt om kontrol ved øjenlæge, påbegyndelse af klaptræning og en opgivende mor

Øjenklapper og øjenplastreI midten af januar måned var jeg endnu engang til kontrol med Silas ved øjenlægen. Det har vi indtil nu været jævnligt hver halve år, og hver gang er vi stort set kørt hjem med samme besked. Nemlig at det grundet Silas’ alder fortsat ikke har været muligt at lave en ordentlig synstest, og dermed ikke er muligt at afgøre, hvorvidt han har brug for klaptræning eller ej. Og hver eneste gang har jeg dels været lidt irriteret over at køre den lange vej uden yderligere svar, men ærlig talt også været lettet over, at vi endnu ikke skulle i gang med klaptræningen. Bare tanken om at skulle i gang med det kunne nemlig give mig sved på panden!

Sådan har det været indtil nu, men denne gang blev det anerledes. Silas ville nemlig gerne være med til en synstest, hvor han skulle fortælle damen, hvad han så på tavlen. Og det var meget tydeligt, at han så væsentlig bedre med venstre øje end med højre. Med højre øje gik der ikke ret lang tid, før han blev irriteret – for han kunne jo ikke se noget! Og det var altså ikke så nemt at forklare ham, at det var helt okay, og at det egentlig var det, vi skulle teste! Der skulle derfor lidt overtalelsesevne til at få ham til at færdiggøre testen.

Men synstesten var alligevel så klar, at dommen fra øjenlægen lød på, at vi godt kunne påbegynde klaptræningen. Vi skulle nok være forberedt på, at de første 14 dage ville blive hårde, da det ville være svært for ham at få fjernet det gode øje! Han ville dog anbefale, at vi allerede nu gik i gang, da effekten er bedre, jo yngre barnet er! Jeg fik derfor mumlet, at så måtte vi jo se, hvorvidt vi kunne få ham til at bruge klappen, hvortil øjenlægen svarede: “Det er jo jer, der bestemmer det!”. Og min tanke var, at enten har han ingen børn eller også har han børn, der altid har gjort, hvad der blev sagt! Jeg var i hvert fald klar over, at så nemt ville det ikke være herhjemme hos os 🙂

Vi drog derfor hjem – moderen lettere opgivende, da jeg i forvejen synes, at vi har nok at arbejde med vedr. Silas. Men omvendt er man jo også indstillet på at gøre det bedst muligt for ens barn, så derfor skulle vi selvfølgelig også i gang med klaptræningen. Jeg gik derfor hjem, gik på nettet og fandt hjemmesiden Barn med briller, som jeg stødte på i sin tid, da Silas fik sine første briller. Her kan man nemlig købe alverdens smarte øjenplastre, øjenklapper og andre fine ting til børn med briller – bamser, dukker, svømmebriller, sengetøj mv.

barn med briller
Alle billederne er lånt hos barnmedbriller.dk

Indehaveren bag webshoppen har selv et barn med briller, og hun ledte selv forgæves efter bamser eller dukker med briller, da hendes datter fik sine briller, som hun kunne identificere sig med. Hun har endvidere udgivet to børnebøger om dét at få briller, som man kan læse sammen med sine børn. Én af dem handler bl.a. om det at skulle klaptræne. Jeg overvejer seriøst at få den købt, da det ikke er lykkedes mig på egen hånd at få forklaret Silas, hvorfor han skal have klappen på.

Og tilbage til Silas! For det er endnu ikke været muligt at overbevise ham om, at klappen for øjet gør ham noget godt. Han vil godt indvillige i at tage den på i et kort stykke tid, men han snyder ved at kigge over brillen, og selve plastret tager han hurtigt af igen. Hans forklaring er, at han ikke kan se noget, hvilket også er meget tydeligt for os! Han har bl.a. svært ved at ramme på Ipaden, da koordineringsevnen mellem øje og fingre ikke er til stede. Han blev lidt skuffet over, at klappen ikke var en rigtig sørøverklap, så vi må vist have fat i en øjenklap med elastik 🙂Øjenklapper og øjenplastre

Det er ikke nemt at holde brillerne på plads, når man hele tiden skal mærke på øjenplasteret.Øjenklapper og øjenplastre Øjenklapper og øjenplastre

Øjenklappen har indtil nu maksimalt siddet på i 5 minutter i træk, og det er vel og mærke med snyd 🙂

Og hvad gør vi så nu? Ja lige pt. gør vi ikke det helt store, selvom vi ved, at vi burde. Jeg tror, vi begge sidder med en følelse af afmagt og uoverskuelighed. Det er ikke nemt, når det ikke kan forklares overfor den lille gut, at han skal bruge klappen for sin egen skyld, og at synet hurtigt vil blive bedre, hvis han bruger den. Øjenlægen sagde, at allerede efter 14 dages brug ville det være markant bedre. Vi er begge enige om, at det må tage den tid, det gør. Vi er begge overbeviste om, at der ikke vil komme noget godt ud af at presse ham til at gå med den. Samme taktik brugte vi i øvrigt, da Silas fik sine briller, hvilket I kan læse mere om i indlægget: Da Silas fik briller.

Omvendt ved vi jo godt, at vi skal have taget hul på det, og jeg går derfor pt. og overvejer en eller anden form for belønningssystem, hvor han eks. får et klistermærke hver gang, han har brugt den i et givet tidsrum. Når han så har et vist antal klistermærker kan han få/lave en eller anden ting, som han holder af. Jeg tænker ikke, at det skal være noget, der koster det vilde, da vi jo ellers vil blive ruineret. Det vigtigste er, at det bliver delt op i små mål, så drengen kan overskue det! Jeg må i dialog med børnehaven, da de jo også kommer til at skulle hjælpe os – effekten er nemlig bedst, når øjet er frisk, altså om morgenen.

I vil løbende blive opdateret både her på bloggen og på Instagram. Gode råd modtages med kyshånd enten pr. mail eller i kommentarfeltet. Barn med briller kan selvfølgelig også følges på Facebook.

Øjenklapper og øjenplastreIndlægget bringes i samarbejde med Barn Med Briller

Jeg har modtaget produkter med henblik på test heraf, men ordene i ovenstående er 100 % mine egne.
Tagget , , , ,

8 thoughts on “Lidt om kontrol ved øjenlæge, påbegyndelse af klaptræning og en opgivende mor

  1. Tobias har jo også brugt klap – også da han var omkring 3,5 år. Det var hårdt i starten, men vi holdt hårdt på det, da det jo virker bedre des yngre de er – og det hjalp også hurtigt på det dårlige øje! Ved ikke hvordan det er for jer, men Tobias skulle gå med den hele dagen! Min nevø har også brugt klap. Der havde de en plakat hvor de satte de brugte klapper på, og så fik han en ting når der var x antal klapper. + f.eks to stykker slik hver dag når han havde gået med klappen – han skulle ‘kun’ gå med den i 3-4 timer. Kan prøve at høre hvor de fik plakaten fra? Bestikkelse/belønning er vist helt i orden i sådan en situation!!

    1. Silas skal bruge klappen 4 timer dagligt 5 dage om ugen. Og helst fra morgenstunden, så øjet er mest muligt frisk. Men ja det er jo nok rigtig, at det er vedholdenhed, der skal til! Han skal nok kunne mærke, at vi mener det, ligesom med alt muligt andet. Det var egentlig en god idé at lave et eller andet med de brugte plastre. Og jeg belønning er nok vejen frem. Det er bare lige med at finde ud af hvordan, så vi ikke bliver ruineret 🙂
      Men altid dejligt at høre fra andre, at det rent faktisk kan lykkes – det giver da lidt blod på tanden igen!

  2. Vi har været præcis det samme igennem med vores datter. Hun startede som 2 årig med at skele rigtig meget og vi fik hurtig en tid hos øjenlægen. Dommen var +7 på det ene øje og +9,5 på det andet – Vi var i chok!!
    Vi startede ud med briller og det var svært i starten at få hende til at gå med dem i starten, men med hjælp fra vores fantastiske dagplejemor gik der ca 14 dage, så sad de på hele tiden.
    Efter et år med kun briller, kunne øjenlægen konstatere at der nok blev behov for klap, for at styrke det dårlige øje.
    Jeg blev virkelig ked af det, synes det var slemt nok med briller til min 3 årige datter, men nu skulle hun også gå med klap i 4 timer hver dag 🙁 Vi købte staks de fine plastre fra Barn med brille – de var jo lidt seje 🙂 Jeg gik rundt med et den første dag (vildt ubehageligt faktisk), men det motiverede hende lidt.. De første dage havde hun det på i ca 30 min, en god start. I børnehaven lavede pædagogerne klapper til de andre børn, så de også kunne være seje. Thea (vores datter) fortalte lige så fint til alle, når hun blev spurgt om hvorfor hun havde klap for øjet, at det var fordi hun har et dovent øje. Vi brugte klap i 1,5 år – desværre uden et godt resultat 🙁 hver gang vi skar ned på brug af klappen fakdt øjet tilbage..
    Nu har hun ikke brugt klap i er år og vi har lige været til kontrol med hende og øjet har heldigvis rettet sig rigtig pænt kun ved brug af briller (hun skeler stadig, men det er ikke noget der generer hendes syn). Hun ser 100% på begge øjne ved brug af briller.

    Pøj pøj med jeres træning – håber at i får det til at lykkedes (alke kneb gælder 😉 )

    Mvh
    Gitte

    1. Tusind tak for dit besyv Gitte! Det lyder jo rigtig nok meget som vores forløb, I har været igennem. Eneste forskel er vist styrken, hvor Silas heldigvis ikke er lige så hårdt ramt, som Thea. Og hvor er det skønt at høre, at hun nu ser 100 % med begge øjne ved hjælp af brillerne. Det er altid rart at høre, at det virker 🙂

      Men ja lige nu er jeg nok der, hvor jeg synes, at det burde være “nok”, at han skal have briller. Hvor meget skal sådan en lille gut lige have og bøvle med, da han jo også indimellem har lidt andre udfordringer. Så vi kan mærke, at vi næsten ikke orker at skulle have endnu en ting at være efter ham med, men det er jo her, man må steppe op som forælder! Så måske vi alle skal være sørøvere i denne weekend 😉 Heldigvis hjælper børnehaven til, hvor de også starter i det små, således at han helst skal have klappen på under måltiderne, men de kan se, at det er hårdt for ham! Vi krydser fingre for, at han inden længe mærker en forbedring 🙂 Og ja så skal vi vist til at have fundet os et eller andet attraktivt belønningssystem 😉

      God weekend til dig!

      1. Min datter Laura på 6 har brugt klap 2,5 år. I starten var det pædagogen i børnehaven der gav hende den på og så havde hun den på hele eftermiddagen. Vi har aldrig fået at vide det var bedst om morgenen. Nu hvor hun er startet i skole, giver vi hende den på hjemmefra og så tager hun den selv af når hun har spist.
        Vi har været meget strikse med at hun skal bruge den, da jeg har en søster der fik lov at slippe som barn, fordi hun ikke ville have den på. Det har resulteret i hun er så godt som blind på det ene øje.

        1. Vi har heldigvis også haft god erfaring med klappen siden, jeg skrev dette indlæg. Vi har også stort set overladt klaptræningen til børnehaven, da de slet ikke har haft problemer med at få Silas til at bruge klappen, så det vil klart være en anbefaling, som jeg også vil give videre til andre, der skal i gang med klaptræningen 😊 Og ingen tvivl om, at det er vigtigt at give det et forsøg med klaptræningen, når man tænker på, hvad det ksn gøre på sigt for ens barn. Her hos os har det heldigvis resulteret i, at synet på venstre og højre øje stort set er lige godt, hvilket jo er fantastisk!

  3. Hej – læste dit indlæg via facebook med STOR interesse 🙂 Vi har 4 årige tvillingedrenge, den ene bruger briller og den anden har 1 kontaktlinse i, sådan har det været i to år. Så hver morgen bliver der pudset briller, isat en kontaktlinse og kampen om klapper. De gider dem heller ikke og hver gang vi er til konsultation på sygehuset (hver 3 mdr) håber jeg hun siger at det er slut med klapper – men det er ikke sket endnu og det har åbenbart også lange udsigter. Men hver 3 mdr er det kæmpe fremskridt i deres syn og derfor er det værd at kæmpe for det. På sygehuset fik seje plakater hvor man påklistrer den brugte klap. Mine drenge får dem på i børnehaven hvor alle de andre kigger – så er man jo lidt sej. når de skal spise madpakke sætter de klappen på plakaten som hænger på deres stue. for ca ½ år siden skiftede vi til stofklapper for at motivere dem og prøve noget nyt.
    Jeg kender godt den stressende fornemmelse lige inden man nævner ordet “klap” om morgenen men jeg tænker også at det er et nødvendigt onde ligesom hvis de skulle have insulin injiceret. Der er ingen tvivl om at det bliver en kamp og det værste er at man godt selv kan forstå de syns det er træls at ha klap på. Mine siger at så kan de ik se hviken formiddagsfrugt de skal vælge.
    Vi har bestemt at de bruger den hver dag i børnehaven og så har de fri i weekenden og vi snakker også med dem om at det er bedre at ha den på om morgenen end sent om eftermiddagen når man er kommet hjem og evt har legekammerat på besøg.

    VH Vibeke

    1. Tak for dine ord Vibeke. Det er altid rart at høre om andre, hvor det har god effekt med klappen – så ved man det er værd at kæmpe for! Jeg har vist efterhånden indset, at der ikke er andet at gøre end at tage kampen op! Heldigvis kan jeg mindes, at vi havde samme følelse efter de første dage med brillerne, men det gik alligevel ret hurtig, ca. 14 dage, inden de sad på hele tiden. Her vil det også primært blive i børnehaven, han skal have den på, da han skal bruge den 4 timer, helst fra morgenstunden. Han har også lov til at have 2 “fridage” om ugen, men hvorvidt begge bliver i weekenden må tiden vist bare være med til at vise!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *