Lidt om at være blevet storebror – fra en mors vinkel

Jeg kan jo selvsagt ikke vide, hvordan det reelt er for Silas at være blevet storebror. Han er endnu for lille til at sætte ord på, så derfor er følgende selvfølgelig skrevet ud fra min vinkel.

Lige fra jeg blev gravid har jeg været meget spændt (og måske også en smule ængstelig) over, hvordan Silas ville tage det der med at blive storebror. Og endnu engang var jeg rigtig god til at tage sorgerne på forskud! Er alle kvinder sådan, eller hvordan gør I, hvis I kan lade være med det? Jeg havde selvfølgelig forestillet mig, at Silas ville hade sin lillebror rigtig meget, fordi han nu kom og tog en stor del af min tid. Silas har altid været mors dreng, hvilket nok hænger sammen med, at han jo som tidligere skrevet bruger mit hår som nusseklud. Det har stort set altid været mig, der helst skulle gøre al ting for ham, og far kunne indimellem til nød få lov til at hjælpe.

Det viste sig dog ret hurtigt, at mine bekymringer endnu engang blev gjort til skamme – heldigvis. Silas har selvfølgelig reageret på, at han er blevet storebror. Andet ville sådan set også være underligt, så det tager jeg bare som et sundhedstegn. Julen var en hård tid for os alle grundet kombinationen med et nyt lille spædbarn i huset, en hormonforvirret mor, en træt far og en selvstændig 3-årig, der kedede sig. Cocktailen var ligesom lavet til at blive farlig 😉 Heldigvis kom vi over julen og efter at hverdagen er indtrådt, er det hele nu igen begyndt at køre på skinner, og vi begynder at kunne nyde livet som en familie på 4. Og måske har min mor ret i, at selvom det var hårdt at komme igennem julen, så var det godt givet ud, at vi alle 4 havde hele juleferien sammen til at lære den lille nye beboer og vores nye roller at kende.

Silas har altid været meget kærlig over for små børn, og det er han heldigvis også over for lillebror, selvom lillebror er her 24/7. Lillebror får utrolig mange kys, kram og kærlige klap. Silas har egentlig en okay føling med, hvor “hårdt” han kan tage ved den lille fyr, selvom han indimellem godt kan komme til at være lidt for hård ved ham lillebror, men det er udelukkende af uvidenhed. Det har været vigtigt for mig, at lillebror ikke er blevet gjort til en galionsfigur, som der ikke må røres, hvorfor jeg forsøger at forklare det til Silas stille og roligt, hvis han bliver lidt for hård. Jeg tænker absolut ikke, at det hjælper at skælde ham ud – også for at undgå, at han begynder at bruge det bevidst! Og heldigvis er barn nummer 2 jo ikke så skrøbelig, som det første, så man kan også nemmere rumme det som mor.

Men kærligheden til lillebror viser sig også ved, at Silas er rigtig god til at hjælpe at give sutten, når lillebror er ked af det, han er hurtigt til at gøre mig opmærksom på, når lillebror græder og vil have mad, og han gør ham gerne selvskab, når han ligger for sig selv. Omvendt kan det indimellem være lidt svært at lade ham ligge, men det begynder så småt at blive bedre 😉 Søskendekærlighed

#En hyggestund mellem to brødre, hvor Silas sørger for at holde gang i musikuroet.

Men det kan ikke understreges nok, at når alt kommer til alt, så er Silas en rigtig kærlig og god storebror. Her til morgen havde jeg puttet lillebror i barnevognen, da vi skulle følge Silas i børnehave. Silas siger til mig, at han lige skal viske noget til lillebror, hvorefter han kravler op på hjulet af barnevognen, læner sig ind og visker til lillebror: “Du er sød”. Så smelter moderhjertet, og det er tydeligt, at søskendekærligheden allerede så småt er begyndt at blomstre ♥ Søskendekærlighed

#Morgenhygge i sengen her til morgen ♥

Jeg er sikker på, at ham lillebror nok skal få sig en god ven og beskytter i Silas, og jeg glæder mig til at se de to udvikle sig og vokse op sammen. Det bliver stort!

Tagget , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *