Madklub

I aften skal jeg endnu engang have besøg af madklubben og helt som vanligt, så glæder jeg mig! Det er nemlig altid rart at være sammen med veninderne, snakke om gamle dage, og hvad der aktuelt sker i vores liv. Rart at være noget andet end “bare” mor – være Tina! Nogle gange har vi meget at snakke om, andre gange griner vi os igennem aftenen, andre igen er vi mere stille. Og uanset hvad, så er det bare rart! Ganske enkelt! Madklubben består af mine 5 gymnasieveninder og for nyligt har vi udvidet troppen med min veninde fra studietiden. Så når vi er samlet er jeg omgivet af nogle af de mennesker, som jeg holder allermest af! Whats not to like?

Konceptet er ganske enkelt. Vi mødes ca. hver 3. uge og skiftes til at være værtinde. Den der er værtinde har det endelige ord ift. dato, og står for al maden. På den måde er det kun hver 7. gang, at man selv skal yde, og de andre gange kan man bare nyde. Og hvem kender ikke følelsen af, at mad, du ikke selv har lavet, er det bedste? Konceptet er genialt, hvis ikke du får set dine veninder ret tit. Før vi dannede vores madklub kunne der virkelig gå lang tid imellem vi så Kylling i flødesaucehinanden, og når vi så var samlet, så var der sket så meget, at det kunne være svært at følge med i de andres liv. Når vi mødes hver 3. uge, er vi hele tiden opdateret på, hvad der sker, og vi har generelt bare fået et bedre forhold – synes jeg. Så har du nogle veninder/venner, som du gerne ville se meget mere, så kan jeg altså kun anbefale det. Tidsintervallet kan man jo selv bestemme – det vigtigste er nok at have fastsat nogle dage, hvor man skal mødes. Ellers løber det let ud i sandet, når man er mange, der skal have kalenderen til at passe.

Men i aften er det så igen blevet min tur, og jeg har forsøgt at gøre det så nemt som muligt for mig selv, da jeg også har haft besøg af mødregruppen i dag. Valget faldt derfor på Kylling i flødesauce med ris/blomkålsris m. salat og hjemmebagt flutes. Og til dessert har jeg købt frugt og lidt mørkt chokolade samt lavet snickerskugler og daddelkugler.

Snickerskugler Daddelkugler

 

Tagget , ,

1 thought on “Madklub

  1. […] I da lige have en opskrift på hjemmebagte grovflutes, som jeg bagte, da jeg sidst havde besøg af madklubben.Jeg elsker at bage og synes, at hjemmebagt brød bare ER bedre. Jeg har for nyligt investeret i en […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *