Manglende middagssøvn

Vi har i samarbejde med børnehaven arbejdet på at vænne Silas fra middagssøvnen. Det er yderst sjældent, at Silas sover til middag nu, men det er jo ikke det samme,  som at det er let. Den dårlige samvittighed kan godt komme rullende hen over en, når han sidder et eller andet sted og sover eller øjnene er helt røde af træthed. Alligevel vælger vi at holde fast, da det ellers går for meget ud over nattesøvnen, og så er han jo bare ramt dagen efter igen.

Vi må dog tage med, at han indimellem falder i søvn i et uopmærksomt øjeblik, og det kræver virkelig opmærksomhed og opfindsomhed nogle gange for at undgå, at søvnen kommer snigende.

20140625_175550

Her faldet i søvn midt i læsning af et blad og møgbeskidt!

En eftermiddag hvor Henrik og Silas var alene hjemme, v20140604_190120ar han faldet i søvn i sækkestolen. Henrik vækkede ham og gik derefter ud for at mærke om vasketøjet var tørt, og da han kom ind igen, var Silas gået ind i soveværelset, havde taget sine briller af og lagt dem på natbordet, kravlet op i min seng, trukket dynen over sig og snorksov. Så er det svært at lade være med at trække på smilebåndet og ikke lade drengen sove i håb om, at han sover til morgenen efter.

Den manglende eftermiddagssøvn betyder til gengæld, at Silas nu igen går tidligt til ro om aftenen, hvilket jeg må sige, at jeg også nyder. Det er helt fantastisk at have hele aftenen til sig selv i stedet for at bruge 1-1½ time og en god portion irritation på at få drengen til at sove.

20140329_205117Og det er åbenbart ikke kun sønnen, der har svært ved at undvære middagssøvnen, men også den gravide mor.

 

Tagget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *