Mit liv med PCO – infertilitet

infertilitet

Første del.
Efter at jeg havde været på sygehuset for at få taget blodprøver, havde hylet en del og havde gennemgået google fra a-z for at få mere viden om tilstanden PCO, var det igen blevet tid til at besøge gynækologen for at få svar på blodprøverne.

Her fik jeg at vide, at jeg ikke var i målgruppen for medicinsk behandling, da min blodprøve ikke som sådan viste forhøjet insulin-niveau. I stedet var det tydeligt, at jeg havde for mange mandlige kønshormoner, så der var ingen tvivl om, at jeg havde PCOS. De ville derfor gerne hjælpe os med fertilitetsbehandling – i første omgang inseminering. Den private klinik ville hjælpe os med ca. 3 forsøg med inseminering, og hvis ikke det gav bonus, ville de henvise os til det offentlige, så vi kunne få de 3 gratis forsøg med reagensglas-befrugtning.

Inden vi kunne komme i gang med fertilitetsbehandlingen, skulle vi dog begge to have taget blodprøver for at tjekke for specifikke sygdomme. Så vidt jeg husker ville det tage ca. 8 uger at få svar på disse prøver. Altså lige lidt mere ventetid! Gynækologen nævnte ligeledes at ændring af kost og motion kunne gøre en forskel, selvom jeg ikke som sådan var voldsomt overvægtig, men hun nævnte ikke noget om, hvordan jeg skulle spise mv. Her var jeg fuldstændig overladt til mig selv.

Generelt må jeg sige, at jeg faktisk manglende den lidt mere dybdegående rådgivning, da jeg i stedet selv måtte google mig frem til stort set alt. På daværende tidspunkt var jeg godt i gang med at skrive bachelor, så en livsomlægning var måske ikke lige det, som jeg havde mest overskud til og en bachelorperiode er nok generelt ikke den periode i livet, hvor man lever sundest. Samtidig er jeg nok typen, der spiser – gerne sødt, når jeg enten keder mig eller er ked af det, så det med ændring af kost og motionsvaner, blev ikke til noget. Set i bagklogskabens klare lys ville jeg ønske, at jeg havde haft overskuddet til at gøre noget ved det, men på daværende tidspunkt var jeg ikke klar over, hvor langt jeg kunne være nået via nogle ganske få ændringer. Jeg manglede simpelthen noget mere dybdegående rådgivning omkring kosten i stedet for igen at være overladt til Google.

Efter dét besøg hos gynækologen gik jeg derfra med besked om, at Henrik og jeg hurtigst muligt skulle få lavet blodprøverne, hvorefter jeg skulle ringe og bestille en ny tid. Fra gynækologen gik jeg direkte hen til min studiekammerat, som jeg skrev bachelor sammen med, og så tudede jeg! Jeg var så ulykkelig ved tanken om at skulle i gang med fertilitetsbehandling og alle de tanker, som det førte med sig. Hvor langt forløb skulle vi igennem? Hvor lang tid ville der gå? Hvordan ville min krop reagere på hormonbehandlingen? Ville jeg overhovedet nogensinde blive gravid? Det sidste tvivlede jeg enormt meget på! Men jeg fik tudet af – indtil jeg kom hjem til Henrik, så tog jeg en tur mere, mens jeg forsøgte at forklare ham, hvad gynækologen havde sagt.

Det kan ikke undgås, at jeg et kort sekund var i tvivl om, hvorvidt Henrik mon ville være med til alt det her cirkus? Han var jo 20 år ældre end mig og havde i forvejen 2 børn. Inderst inde vidste jeg godt, at han selvfølgelig ville være med – vi havde jo taget beslutningen om, at vi skulle have børn sammen, men min sårbarhed satte alligevel et lille frø af tvivl i mit sind. Det blev heldigvis gjort til skamme, og jeg blev selvfølgelig mødt med en favn af kærlighed, støtte og forståelse for, at dét med at få børn, var det allervigtigste for mig i livet, så selvfølgelig var han med ♥

Fortsættelse følger…

Tagget , , ,

2 thoughts on “Mit liv med PCO – infertilitet

  1. […] Første del, Anden del […]

  2. […] del, anden del, tredje del, fjerde del, femte […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *