Mit liv med PCO – et nyt behandlingsforløb

Behandlingsforløb

Første del, anden del, tredje del, fjerde del, femte del, sjette del

Efter aborten var jeg MEGET opsat på at blive hurtig gravid igen. Det kunne simpelthen ikke gå hurtigt nok, og jeg tror ikke, at der gik mere end en uges tid, før jeg igen kontaktede fertilitetsklinikken. Jeg blev dog noget nedslået, da beskeden, jeg fik, var, at vi ikke kunne nå et forløb, inden sommerferien, hvorfor deres forslag var, at jeg startede op med den første medicin (den der fremprovokere en menstruation) i starten af august måned, når de var retur fra ferie.

Set i bakspejlet, så er jeg nu overbevist om, at det netop var godt, at der var en sommerferie i vejen. På den måde nåede jeg at få mig selv med i processen, og hele sommeren var jo heldigvis fyldt godt op med overtagelse af hus med alt, hvad det indebærer.

Da august oprandt var jeg klar til at gå i gang med et nyt behandlingsforløb og var vist efterhånden nogenlunde ovenpå. Jeg var selvfølgelig stadig ked af, at sidste graviditet ikke var blevet til noget, og jeg var stadig bekymret for, om jeg overhovedet kunne blive gravid igen og i så fald, om jeg kunne bære graviditeten til ende. Men samtidig var jeg fuld af forhåbning og glæde over endelig at kunne komme i gang igen, så skete der i det mindste noget.

Selve behandlingsforløbet gik fint, selvom det var på grænsen til, at forløbet måtte afbrydes, da ægløsningen lod vente på sig. Ét behandlingsforløb må helst kun vare maksimalt 40 dage (mener jeg, det var), og gynækologen var så småt begyndt at forberede mig på, at vi måske blev nødt til at afbryde, da mit æg endelig begyndte at reagerer på hormonerne. Igen var forløbet ret stressende grundet de mange besøg hos gynækologen, hvilket var svært at få til at gå op med en arbejdskalender, der var booket i lang tid i forvejen. Samtidig havde vi igen valgt ikke at fortælle omverdenen, at jeg var startet op med behandling igen – på nær min leder og en enkelt kollega, der agerede bodyguard og sikrede den ene dækhistorie efter den anden 😉 Jeg havde brug for at være lidt privat omkring det, selvom de fleste nok alligevel vidste, hvad der var i gang.

Igen blev jeg insemineret og måtte vente i 14 dage på at finde ud af, om jeg var gravid eller ej. Testdagen faldt på en fredag. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg først ville teste om lørdagen pga. arbejde, hvis nu testen viste sig at være negativ., men jeg kunne simpelthen ikke vente alligevel, da dagen oprandt.

Og heldigvis var jeg gravid!

Så jeg kunne tage glad på arbejde. Her kunne min kollega, der var min backup, vist godt se, at resultatet var godt, og det samme kunne min mor den efterfølgende dag, hvor jeg var på besøg hos dem. Mit blik var vist blevet et helt andet 😉

Igen skulle jeg til scanning i uge 8, hvor alting var godt. Alligevel var jeg ret ængstelig og bekymret, for det var jo også et godt resultat sidste gang, så jeg havde faktisk generelt ret svært ved at tro på, at det denne gang ville gå godt. Vi var derfor enige om, at denne gang skulle vi begge 2 med til nakkefoldsscanningen, og vi ville ikke fortælle det til omverdenen før efter nakkefoldsscanningen. Heldigvis vidste denne også et godt resultat, fine risikotal og et styk livlig foster (ja der var allerede den gang godt krudt i måsen på Silas 😉 ).

Resten af graviditeten gik fint – jeg har aldrig haft gener af at være gravid – det vildeste var nok lidt uro i kroppen om aftenen. Så til trods for, at det var svært for mig at blive gravid, så er jeg overbevist om, at jeg er skabt til det, og jeg har altid nydt det til fulde!

Og den 3. juni 2011 blev mit højeste ønske endelig opfyldt, da vi fik Silas i vores arme. Selve fødselsberetningen kender I måske – den har jeg tidligere skrevet her på bloggen, og I kan læse eller genlæse den her ♥

Tagget , , ,

2 thoughts on “Mit liv med PCO – et nyt behandlingsforløb

  1. Det er vildt at høre om jeres hostorie… jeg fik for ca 1,5 år siden at vide at jeg har pco-ligth… som i, jeg har ikke pco, men jeg er så tæt på at have det, som man kan være uden at have det…
    vi har fået at vide, af gynækologen, at det der med at blive gravide på den klassiske facon måske ikke er muligt, og Som minimum nok vil være svært, så det er rart at læse din historie og vide at der er alternativer Til lagengymnastikken. Vi har ikke planer om børn lige foreløbeligt, men jeg kan da godt mærke, at beskeden fra gynækoloGen rykker længere og længere frem i bevistheden, jeg bliver jo ikke liGefrem mere feRtil af at blive ældRe:S
    Så tak for at du deler!

    1. Hvor er det dejligt at læse, at du har kunne bruge vores historie til noget 😊 Men ja heldigvis er der mulighed for at få hjælp til at blive gravid, men samtidig er der også håb for, at det slet ikke bliver nødvendigt (som med vores de 2 yngste børn). Kan kun anbefale at overveje kosten og motion, hvis ikke allerede du gør det. Det har gjort meget for mig – ikke mindst i forhold til min egen velbefinden. Men god vind fremover – håber det bedste for jer! 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *