Mod nye eventyr

Det var med lidt blandet følelse, at jeg tog i vuggestuen i går for at være med til eftermiddagsmaden som en afslutning på de sidste 2 år. Vi har været vildt glade for vores vuggestue og har været glade for at se, hvor meget Silas holder af de voksne (især en) og ikke mindst omvendt!!

Jeg kunne derfor mærke, at der i de sidste dage i vuggestuen gradvist var flyttet en lille klump ned i halsen og lidt fugt i øjenkrogene.Ikke fordi, at jeg ikke er glad for, at det endelig er blevet tid til børnehave, men fordi at det jo også giver en del kriller i maven som mor, at ens guldklump skal rives ud af de faste rammer og væk fra de personer, som har været en stor del af hans og vores liv.

1Jeg havde lavet en lille godtepose til alle børnene med lidt popcorn, saltstænger (spis uden hænder, som de hedder ifølge Silas), bananchips, en lille pakke rosiner og en enkelt skumfidus. Der er godt nok en sukkerpolitik i vuggestuen, men jeg blev enig med mig selv om, at én enkelt alligevel nok kunne gå. Silas har netop fået øjnene op for det bløde slik, og han blev som forventet meget begejstret, da han opdagede skumfidusen.

Jeg havde valgt at lave godtepose, da jeg i den kommende tid kommer til at holde en del fri for at køre stumpen ordentlig ind i børnehaven. Jeg syntes derfor ikke lige, at jeg havde tid til at tage fri hele dagen i går for at forberede det helt vilde. Det skulle derfor være noget, som der kunne laves dagen før, og som jeg bare lige kunne smutte forbi og hente på vejen.

GF03OAKVi havde købt en lille Spurv fra Lucie Kaas i afskedsgave, og det så heldigvis ud til, at den vakte glæde. Silas fik til gengæld samtlige billeder af ham med hjem og en cd, hvorpå vuggestuen havde samlet alle billeder af Silas taget i vuggestuen gennem de seneste 2 år. Et godt minde, som der helt sikkert skal i Silas’ mappe med ting og sager.

Silas skulle lige nå at lege en sidste gang på legepladsen efter eftermiddagsmaden, inden han sagde farvel til dem alle sammen.

Nu er denne gut klar til nye eventyr, og jeg er ret sikker på, at det nok skal blive godt!!

2014-04-30 14.41.21

 

Tagget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *