Morgenhygge

Herhjemme starter morgenerne ret tidligt, da både Valde og Vera er morgenmennesker. Og selvom det kan føles ret hårdt lige idet, man slår øjnene op, så er der faktisk også noget hyggeligt over at have morgentjansen sammen med børnene.

Der hersker nemlig en helt særlig stemning og ro om morgenen. Brandmand Sam og kaffe er egentlig ganske okay, mens Vera kravler rundt og kigger på verdenen, og havregrøden koger. (Det lyder vist i grunden meget idyllisk😉)

Børnene er udhvilet, og det betyder også, at de er lidt bedre til at enes og lege sammen, og det betyder jo samtidig, at man som mor kan slappe lidt mere af 😉

For det gør de – især de 2 store – de er begyndt at lege sammen, hvilket måske skyldes, at ferien byder på massere af Tøffetid men også i høj grad, at Silas er kommet mere væk fra Ipad’en, og derfor faktisk tager mere del i det ‘virkelige’ liv. Valde elsker, når Silas gider lege med ham, og Silas er begyndt at invitere Valde meget mere med i legen. Og der er næsten ikke noget, der kan gøre en mere blød om hjertet, end at se dem lege sammen og tage sig af hinanden. At se det helt særlige bånd mellem dem ❤

Her til morgen har det igen været en god morgen. Efter morgenmaden gik Valde i gang med at lege med biler (vi har fundet en bilgarage frem fra gemmeren) og straks Silas stod op, gik han med i legen og alle 3 havde et hyggeligt øjeblik på gulvet – lige indtil de blev træt af lillesøsters pilfingre 😊 Men sådan er lillesøstre jo 😉

Ha’ en skøn dag alle sammen! Nu vil jeg nyde en kop kaffe og nyde roen, indtil de igen begynder at skændes – for det gør de nemlig også i høj grad 😊

Tagget ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *