Nå er det så hårdt at have 3 børn?

At have 3 børn

Jeg har indimellem fået spørgsmålet om, hvorvidt det er hårdt at have 3 børn, hvor jeg oplever, at folks forventning er, at jeg siger – JA! Og svaret er nok i bund og grund både ja og nej. Vera har klart været det ‘nemmeste’ barn at få. Ikke forstået på den måde, at vi ikke har kunne mærke, at vi er blevet et familiemedlem mere. Det KAN vi! Men forstået på den måde, at overgangen var 2 til 3 familiemedlemmer samt fra 3 til 4 familiemedlemmer har været en langt større omvæltning end overgangen fra 4 til 5 familiemedlemmer.

Det er som om, at Vera ‘bare’ er gledet ind i familien på en helt anden måde, end de 2 andre har. Måske er det fordi, at Valde stadig er så lille, at vi i forvejen er låst fast af middagslure og hvad der ellers følger med små børn? Eller måske er det fordi, at Silas og Valde i forvejen er vant til at deles om tingene – herunder mor og far, og derfor også har en større forståelse for, at de indimellem må vente lidt?

Men når det er sagt, så vil det være forkert at skrive, at det ikke er hårdt at have 3 børn. Selvfølgelig er det det indimellem – vi er jo altid en forælder i underskud. Men når det er sagt, så mener jeg faktisk også, at det ikke er summen af børn, der gør det hårdt. Dét der indtil nu har været hårdt, har været Veras væsen. Og med det mener jeg, at det ville have været hårdt uanset om Vera havde været barn 1, 2 eller 7 – især når man tager mit eget væsen med i ligningen!

De første 10 uger har Vera været en tryghedssøgende pige, der ikke har ment, at hun kunne være andre steder end hos sin mor. Hun er hurtigt begyndt at græde, hvis jeg har lagt hende på legetæppet, i kravlegården, barnevognen eller overladt hende til en anden. Det er faktisk først nu er det muligt for Henrik at træde lidt til engang imellem, uden at hun begyndt at græde. Det betyder selvsagt også, at dét at sove i barnevognen har været en by i Rusland! Og hvis det endelig er lykkedes, så har hun maksimalt sovet 20 – 45 minutter, og det har på ingen måder været muligt at ‘lulle’ hende i søvn igen i barnevognen. Tøsen har først vendt tilbage til drømmeland, når hun igen landede på min arm, hvor hun til gengæld godt kunne tage et par timer mere.At have 3 børn

Helt generelt har hun haft svært ved at overgive sig til søvnen og blevet ofte dybt ulykkelig, inden hun overgav sig, og det har været MEGET svært at overbevise hende om, at det var muligt at falde i søvn andre steder end på min arm! Og ved gud, hvor har jeg prøvet mange ting for at få det til at lykkes men desværre uden held!

Dét har været hårdt! Og det er her mit eget væsen kommer ind i billedet. Det har nemlig betydet, at stort set hele tiden har haft en baby på mig, hvilket for mig kan komme til at føles lidt klaustrofobisk! For ikke at nævne kedeligt ikke at foretage sig noget! Jeg er nemlig ikke ret god til at sidde på min flade alt for lang tid, og slapper faktisk bedst af, hvis jeg går og laver noget. Rastløsheden har derfor indimellem været for stor, hvilket har betydet, at jeg har forsøgt at lægge Vera fra mig (hvilket selvfølgelig også er nødvendigt for at træne det) med det resultat, at pigebarnet indimellem har været meget træt, når vi nåede sidst på eftermiddagen og stort set aldrig været fuldt udhvilet. Og det har absolut heller ikke været nogen fordel for den øvrige familie. Derfor har jeg vekslet mellem at acceptere, at det er sådan, det er, eller gå i protest og blive ved med at forsøge at lægge hende fra mig.

Så derfor føler jeg faktisk ikke, at det er fordi, at vi har 3 børn, at det har været hårdt. Det har været hårdt at være bagud med de praktiske ting og skulle ’stjæle’ sig til at gøre al ting i en fart, inden pigebarnet igen græd, samt aldrig at have 5 minutter til at koncentrere mig om Valde og Silas.

Men den opmærksomme læser lægger nok mærke til, at jeg skriver ‘har været’! For pludselig tirsdag morgen var det muligt at ‘lulle’ Vera i søvn igen i barnevognen, når hun vågnede op uden at være udhvilet, og onsdag kvitterede hun med en lur på 4 timer i streg!! I går sov hun 2½ time i streg og i dag har det også gået ret godt indtil videre! Så der er virkelig sket fremskridt, og jeg begynder så småt at kunne fornemme en rytme i hendes dag. Og når først, der kommer rytme i tingene, så bliver det SÅ meget lettere for os alle! Så jeg er fortrøstningsfuld og tænker, at det alligevel bliver en fantastisk og hyggelig december, hvor jeg har lidt ekstra tid til at julehygge om familien.

Julen starter nemlig for alvor i denne weekend med juleklip i børnehaven, og julearrangement i aften, hvor julemanden kommer og tænder byens julelys. I morgen står den også på julehygge på vores gamle herregård her i byen, og søndag fejres 1. søndag i advent. Og mon ikke vi får presset julepyntning, æbleskiver og måske pebernødbagning ind i programmet 😉

Ha’ en skøn weekend! Mon I også skal julehygge?

At have 3 børn
Man er altså lidt mere frisk, når man er udhvilet

 

 

Tagget , , , ,

6 thoughts on “Nå er det så hårdt at have 3 børn?

  1. Hvor ser hun bare dejlig ud!

    1. Tak for det Marie 🙂

  2. Ja, skøn ser hun ud! Jeg synes det er røv-hårdt med tre børn! (Må man godt sige røv-hårdt på din blog? Undskyld…) – jeg vil sige, at jeg synes det første år med tre børn var pragtfuldt og vidunderligt, men da barslen var slut, der synes jeg det var virkelig hårdt. Det skriver jeg ikke for at tage pippet fra dig, for vi er heldigvis forskellige alle sammen. Mand har alle dage syntes det var en fest med tre unger, men jeg er en lidt anden støbning end ham. Har brug for knapt så meget på programmet. Og knapt så meget vasketøj… Har du mod på at læse mit indlæg om det?….: http://xn--skreliv-r1a.dk/?p=90

    1. Man må sige lige, hvad man vil på min blog 😉
      Mit indlæg tager selvfølgelig også udgangspunkt i nu-og-her-situationen. Dagen i dag er også markant anderledes end dagen i går og som du selv skriver, så har vi hver isæt forskellige tærskler. Jeg tror også, at min mand synes, at det har været markant mere hårdt at få barn nummer 3 end de 2 andre, da der virkelig har været brug for denne gang, at han tog over på mnge ting i en periode – ikke sagt, at han ikke er vant til at hjælpe til – det er han, men badning, putning, indkøb mv. har været meget ham i en periode.
      Og jeg ved, at det selvfølgelig har meget at sige, at jeg pt. er på barsel, hvorfor det selvfølgelig kommer til at kunne mærkes, når jeg igen starter op på job. Vi har dog en løsning i ærmet, som gerne skulle kunne give os lidt mere luft i hverdagen, men som vi håber at få GO til på vores jobs 🙂 Jeg skynder mig ind og læse dit indlæg 🙂

  3. Selvom det ikke just lyder som lutter lagkage, så er det lige præcis sådan et indlæg her, der får mig til at glæde mig til at få nummer tre. Så tak for det 🙂 Og hvor ser hun sød ud!

    1. Dejligt at høre! Og du kan sagtens glæde dig – jovist er det indimellem hårdt at være en forælder i underskud, men det er også FANTASTISK at have 3 børn 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *