Nåå ja #15

Indeholder reklamelinks!

Så er der lidt nyt herfra – ja egentlig om ingenting 😉 Men denne gang handler det om vejret, at være fyldt op på energikontoen, SFO-livet, Pokemon-kort, sommerferie, gøremål herhjemme og indkøb af sommertøj til ungerne.

  • Så bliver man ret glad i låget af det her forårsvejr, der har været de sidste par dage – også selvom de er startet ud med slud/hagl og frost. Sol, sol kom igen – kulde, kulde gå din vej!
  • Så havde jeg besøg af madklubben igen den anden dag. Som altid virkelig skønt at være sammen med de skønne kvinder. En aften med god mad, latter og dejligt samvær – det er da guld værd! Og ungerne artede sig alle så godt, så jeg rent faktisk også kunne være sammen med mine gæster – det er altså også en god ting 😉 Menuen stod på Kylling i cremet peanutsauce samt Skildpadde-cheesecake.
  • Så fik jeg i går en smuk buket blomster af min mand (dem på billedet). Dét er han altså god til at huske ♥
  • Og Vera hun sover altså ret godt i de her dage – måske lige på nær tirsdag, hvor der var lidt startvanskeligheder, men hun kom efter det.
  • Så jeg føler mig derfor fyldt ret godt op på energikontoen, velvidende at det hurtigt kan vende.
  • Så kan jeg også fortælle, at Silas virkelig er glad for SFO-livet! Det går stadig rigtig godt dernede, og jeg kan høre på ham hver dag, at han har haft en skøn dag. Hans efterspørgsel på fridage er også stort set ikke-eksisterende, hvilket jo er et tegn på, at han er tilpas med det. Jeg synes, det er fedt at se, at han nu får nogle andre oplevelser. I går blev jeg fx mødt af bål, hvor de havde bagt fladbrød – det var han vældig optaget af, så det snakkede vi en del om på gåturen hjem. Det er fedt at se, at de voksne har andre muligheder for at lave noget med børnene, fordi børnene jo også er større og mere selvhjulpne end eksempelvis i børnehaven. Indtil videre griner vi stadig kun af vores bekymringer! Og måske drengen har været mere klar til det, end hønemor-Tina har tænkt, han var!
  • Men SFO-livet har også budt på en ny interesse – Pokemon-kort! Lidt dyrt for mor og far, hvis man skal købe alle til fuld pris. Jeg har derfor været ved at kigge lidt på nogle af de billigere sider (wish og ebay), men jeg er ikke så velbevandret i de miljøer. Skulle der sidde nogle med nogle brugte, som jeres børn gerne vil sælge, så smid da lige en mail til mig 🙂
  • Så har vi også bestilt sommerhus i vores ferie. 1 uge i Jegum Ferieland. Så igen – hvis der sidder nogle med gode bud på, hvad man skal se i det område, så kom endelig med dem. Vi har planer om, at vi i hvert fald tager en smut til Tyskland – måske Flensborg, når nu vi er så tæt på grænsen. Jeg skal bare lige have lavet pas til alle børnene først.
  • Sommeren bliver for øvrigt fantastisk i år! Vi har alle sammen ferie i 4 uger, så vi får massere af tid til både at få lavet lidt herhjemme og komme ud og opleve sammen. Silas venter pt. bare på, at Fårup Sommerland åbner igen – hvilket de jo heldigvis gør her d. 6. maj.
  • Men vi har også en del, der skal laves udenfor. Vi skal have lavet ny indkørsel, sat nye kantblokke, nyt stakit, maling af nyt og gammelt træværk og vil gerne have etableret nogle højbede, hvor der kan være lidt krydderurter og lidt grøntsager. Så vi håber snart, at vejret holder – det er altså lidt mere skønt at være i haven, når vejret er godt, især når man bor på en bakketop med konstant blæst.
  • Og apropos vejret, så er jeg vist efterhånden ved at være i hus med indkøb til forårs- og sommersæsonen til ungerne. Jeg synes efterhånden, at vi ofte går direkte fra vinter til sommer, så det er rart at vide, at sommertøjet er klar. I år har både Silas og Valde fået en del fra PompDeLux. Jeg er ret fan af tøjet derfra. Jeg synes, det er en god kvalitet, fine styles og til forholdsvis billige penge.
  • Er jeg for øvrigt den eneste, der synes, at bedst som jeg har opdateret ungernes klædeskabe, så vokser de enten ud af det eller årstiden skifter??? Jeg synes virkelig, at jeg bruger meget tid på at sørge for, at de har det, de skal bruge. Det bliver godt, når de engang ikke vokser 1 cm om ugen længere 😉
  • Og så vil jeg da lige igen givet fiffet videre omkring Hørondråber til pollen-allergikere og solpudderen fra Jane Iredale, hvis man har et barn eller selv ikke kan lide følelse af at få solcreme på. Jeg kan selv få helt myrekryb ved tanken om at smøre solcreme på, hvis jeg sveder det mindste, så jeg forstår virkelig godt Silas’ klager over solcremen.
  • Så vil jeg bare ønske jer alle sammen rigtig god torsdag!

 

Tagget , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *