Nåå ja #14

Endnu en omgang om alting og ingenting. Denne gang om ekstratid med mellemste-manden, oprydning, de uundgåelige spørgsmål og livet som forælder.

  • Så er Vera og jeg i dag igen alene på matriklen efter, at Valde var hjemme hos os hele sidste uge. Det har nu været ganske hyggeligt at have ham hjemme, og det blev en tand lettere for hver dag, der gik! Vi har set uhørt meget Brandmand Sam/Postmand Per, har sovet middagssøvn sammen (noget der ellers aldrig sker!), har været på udflugt til en nærliggende legeplads, har besøgt mormor og bedstefar, har fejret Henriks fødselsdag 2 gange og har haft massere af TØFFETID.
    Bevares der har også været skrig, gråd, rastløshed og i særdeleshed manglende søvn pga. kløen fra skoldkopperne, og det har selvfølgelig også været hårdt! Valde er i en alder, hvor han er ved at finde ud af hele verden – også sproget. Der kommer derfor utrolig mange “a-det”-spørgsmål og utrolig meget snak – på den der insisterende måde, hvor han bliver ved med at sige det samme, til man gentager ordet. Jeg ville derfor lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke var træt, når vi kom til aften, men alt i alt har vi haft det super hyggeligt. Og det har været tydeligt at se, at han har nydt det og pludselig er han i høj grad blevet mors dreng igen 😉
  • Men selvom det har været hyggeligt, så er det nu også rart igen at få lidt alene tid med lille-pigen. Jeg må jo bare erkende, at hun ikke er i nærheden af at få den samme opmærksomhed, som de to andre, da de var helt lille. Ofte må hun lige vente lidt og hver gang jeg fx lægger mig på gulvet sammen med hende, så er der en anden, der også har brug for hjælp. Sådan er livet som barn nummer 3 nok bare 😉 Og heldigvis tror jeg, at tøsen er helt på linje med det. Men derfor nyder jeg det alligevel ekstra meget, når det ‘bare’ er hende og jeg, hvor hun bliver tanket godt op med opmærksomhed. Jeg må derfor også erkende, at jeg ikke får ret meget andet fra hånden end de daglige gøremål – opvask, vasketøj og madlavning – og det har jeg det egentlig ganske fint med!
  • Et projekt jeg dog snart er nødt til at gøre noget ved, er oprydning på kontoret, der efterhånden har udviklet sig lidt til et pulterkammer. Vi trænger i den grad til at få gået gemmerne igennem og få de ting af vejen, som vi ikke længere har brug for. Det er bare ét af de der uoverskuelige projekter, der tager det ene efter det andet med sig, fordi man skal have ryddet op og lavet plads i diverse skabe mv., så inden man får set sig om, så er man i gang i hele huset. Men jeg må snart tage mig sammen til at komme i gang.
  • Så fik jeg for nyligt ’spørgsmålet’ fra Silas – det uundgåelige spørgsmål, som alle forældre frygter. “Hvad betyder det egentlig, når man boller?” Efter ganske kort betænkningstid, valgte jeg at give ham den sande forklaring. Reaktionen fra ham var lidt fnisen og et ‘ej mor’, og så var vi ligesom videre. Nemmere kunne det vist ikke være! Så nu har jeg lavet kimen til forklaringen næste gang, han spørger, hvordan en baby egentlig kommer ind i maven?
  • Men det er i grunden mærkeligt, hvorfor man som forælder, ikke har forberedt sig lidt på, hvad det er, man vil svare på disse type spørgsmål? Vi ved jo, at det kommer – og som oftest på de mindst ventede tidspunkter og på steder, hvor man egentlig ikke helt har lyst til at svare på det. Jeg skulle fx selv lige have opklaret mysteriet om babyer midt i en gudstjeneste i kirken 😉
  • Når man tænker over det, er der egentlig meget, som man ikke har tænkt på i forhold til livet som forælder. Man er forberedt på helt konkrete ting, såsom at det nok kommer til at gå ud over nattesøvnen, men man er jo på ingen måder forberedt på, HVOR meget anerledes ens liv bliver. Alle prioriteringer bliver pludselig lavet om – i mere eller mindre grad, alt efter hvem man er.
    For vi prioriterer også forskelligt som forældre. Jeg selv er ekstremt dårlig til at prioritere ‘mig’ og eksempelvis ‘kærestetid’. Hvis vi skal ud og opleve noget, vil jeg også gerne gøre det sammen med mine børn. Det er ikke vigtigt for mig, at Henrik og jeg kommer af sted alene flere gange om året og slet ikke mens, at mine børn er så små. Jeg har svært ved at efterlade dem for meget hos andre, og når jeg tænker over det, så har Valde vist alt i alt sovet hjemmefra 4 gange i sit liv, og i nogles ører lyder det nok ganske uhørt, mens det for andre er helt forståeligt. Vi har jo heldigvis lov til at gøre det lige, som vi hver især vil!
Tagget , , , ,

1 thought on “Nåå ja #14

  1. Sikke et skønt indlæg; jeg får lige pludselig lyst til at være en lIlle dreng med sKoldkopper, der bare skal hygges om mens der er branDmand sam i fjerneren! ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *