Nåå ja #5

Den står stadig på ferie herhjemme, og det er derfor begrænset, hvor meget der sker ud over julefrokosterne, afslapning, leg med julegaverne og hygge 🙂

  • Så har vi fået fejret vores første jul herhjemme. Den blev som sådan én nu er med små utålmodige børn, hvilket resulterede i, at vi gik om juletræet omkring kl. 18.30 og var fuldstændig færdig med at pakke gaver op omkring kl. 20.00, hvorefter risalamanden blev spist og det første Lego blev bygget. Men hold nu op noget lækkert mad, jeg fik bikset sammen 😉
  • Så fik jeg fik endelig et Daniel Wellington ur i julegave – det har jeg ønsket mig i laaaang tid.
  • Så har jeg generelt fået ene brugbare julegaver og nogle fine hjemmelavede slags af begge unger.
  • Så truer jeg med hver dag at genoptage løbningen – det er stadig kun forblevet trusler!
  • Så skal jeg seriøst til at tænke over kosten og mit indtag af samme – igen!! Det må blive efter ferien 😉
  • Så er det min fødselsdag i morgen – HURRA!
  • Og så skal vi selvfølgelig have gæster 🙂 Jeg har et par år forsøgt at springe over, fordi jeg synes alle skal så meget i forvejen i løbet af julen, men tænk sig – så kom de bare alligevel, og så kan jeg jo ligeså godt invitere 😉
  • Så har vi droppet Nat-flasken til Valde, hvilket er gået forbavsende let.
  • Men selvsamme barn, som ellers altid har haft et godt sovehjerte, er begyndt at ‘drille’ os med søvnen i løbet af dagen. Han sover ikke længere så længe, og har flere dage nægtet at tage nr. 2 lur. Det vender sikkert tilbage, når han kommer i vuggestuens kyndige hænder igen 😉
  • Så er vi ikke længere en del af Testfamilien, da konceptet er, at der indimellem skiftes ud i testfamilierne. Det er egentlig fint nok, for det var langt mere tidskrævende, end man skulle tro, og set i lyset af, hvor meget jeg synes, at jeg fik ud af det, så gik det nok ikke helt op med forbruget af tid mv. Men det har været sjovt at være med til at få Testfamilien på landkortet, og det må vi sige, at det er kommet!
  • Så glæder jeg mig efterhånden til at få julepynten væk, så vi kan få vores normale stue tilbage.
  • Så kan vi for øvrigt igen og igen bliver overrasket over, hvor meget og hvor hurtigt 2 børn kan få rodet hele huset til. Om så vi begge 2 ryddede konstant op, så tror jeg ikke, at vi kunne følge med.
  • Derfor glæder 35 % af mig sig til at skulle på arbejde igen, men 65 % synes nu også, at det der ferie er meget fedt!
    2015-12-26 10.01.35
    Julegaven fra Silas
    IMG_0504
    Julegaven fra Valde

    Daniel Welligton
    Julegaven fra Henrik
Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *