Nåå ja

Reklame – affiliate links!

Et indlæg om alting og ingenting. De små ting fra hverdagen, som vist ikke kan bære et helt indlæg i sig selv 😉

  • Silas har fået nye briller – faktisk hele 2 stk. Vi har nu besluttet os for at prøve Profil Optik, hvor de netop har lanceret et nyt børnebrille-koncept, og vi håber selvfølgelig det bliver godt. Indtil videre virker det lovende, og Silas er efter lidt tilvænning glad for sine nye briller.
  • Jeg er startet til Kondition, step og styrke! AV AV siger jeg bare efter 18 måneders stilstand!
  • Jeg kan stadig undre mig over folks måde at være overfor hinanden på nettet. Jeg har tidligere skrevet om det i indlægget #HvisDuIkkeHarNogetFornuftigtAtSigeSåLadVær og pt. er der igen gang i mommy-land, bl.a. hos Gladmor og Nutidensmor, over serveringen af en sølle is til morgenmaden. I har sikkert allerede læst/hørt om det, men uanset hvad, så synes jeg, at det er godt, at der med jævne mellemrum er fokus på, at tale ordenligt og respektere hinanden – også selvom det er bag en skærm!
  • Og når vi er ved det! Jeg forstår ikke, at sukkerpolitik over for vores børn kan få folk SÅ meget op i det røde felt? Gør hvad du vil, og hvad du synes er bedst og bland dig så i øvrigt uden om, hvad andre gør! Længere behøver den ikke at være – BUM.
  • Jeg synes faktisk, at det er meget hyggeligt, at efteråret så småt er på vej. Stearinlys, varme trøjer, farverne, regnen på ruden (når jeg er inde vel og mærke!) og mørket – det er hyggeligt – i hvert fald lige den første tid 😉
  • Vi har taget hul på risengrød-sæsonen og sommeren er officelt forbi her hos os. Og hold nu fast – Valde fik lov til at spise en hel portion, selvom han slet ikke må få mælk endnu! #LivingOnTheEdge #IroniKanForekomme ! Heldigvis var han lige så vild med det som resten af familien – så det bliver helt sikkert en genganger mange gange i løbet af vinteren.
  • Jeg er ret vild med de nye Hammershøi-vaser fra Kähler. Selvom vi – til meget morskab for mange – fik en del vaser i bryllupsgave, ja så er de stort set alle sammen i brug, og der er derfor altid plads til fler’ 😉
  • Vi skal i dag på barselsbesøg hos en kær studieveninde – jeg glæder mig til duften af baby! Den forsvinder alt for hurtigt!
  • Den første hele uge for Valde i vuggestue er gået over al forventning. Ikke én gang har han lagt an til at være ked af det, når jeg er gået. Seje reje!
  • Så skal I huske, at I også kan følge bloggen på Instagram og på Facebook.
Tagget , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *