Når 3 bliver til 4

Provinsmor.dk

At gå fra at være 3 til at være 4, er et ønske, som vi herhjemme har haft længe, men som har ladet vente på sig. Alligevel er det nu lidt skræmmende, at vi er så tæt på! 1 MÅNED tilbage – det er jo SLET ikke til at forstå! Og med så kort tid tilbage begynder de spørgsmål, som jeg tænker, at de fleste 2. gangs gravide har, at presse sig på. Hvordan bliver det at være mor til 2? Er der mon kærlighed nok til dem begge? Kan jeg elske den næste lige så meget som den første? Kan vi finde ud af at fordele sol og vind lige? Hvordan ændres vores hverdag? Bliver der overhovedet tid til at være mand og kone? Hvordan kommer lillebror til at passe ind i vores familie? Og hvordan mon lillebror bliver?

Især de sidste 2 spørgsmål fylder ind imellem en del for mig. For nok elsker jeg Silas over alt på jorden, men helt ærligt – så ved jeg ikke, om jeg kan se en vej igennem det, hvis lillebror har samme sind og udfordringer, som Silas. Bare dét at have Silas indimellem er virkelig HÅRDT, og hvis der så var 2 af de typer! Jeg ved godt, at vi selvfølgelig kommer igennem det, og at en del af Silas’ udfordringer mv. helt sikkert også skyldes, at han indimellem bare synes, at det er røvkedeligt at gå hjemme sammen med os forældre, samt at Silas har været vores prøveklud. Vi er i hvert fald helt enige om, at nogle af de ting, som vi har givet efter med ift. Silas ikke kommer til at ske igen for set i bagklogskabens lys, kan vi sagtens se, at det ikke har været løsningen. Alligevel bekymrer jeg mig – især på de dage, hvor det virkelig har trukket tænder ud at være mor/far, og som min svigerinde i sjov sagde til mig en dag, hvor vi talte om, at alle siger, at hvis ikke man får det nemme barn som nr. 1, så får man det ved nr. 2: “Hva’ hvis I har fået det nemme barn?”!!! Hvis det gør sig gældende kommer jeg i høj grad til at få brug for moralsk opbakning!

Provinsmor.dkTankerne om, hvordan lillebror kommer falder ind i vores familie fylder selvfølgelig også indimellem, selvom jeg jo godt ved, at der ikke er så meget andet valg, end at få det til at lykkes. Da vi fik Silas var det os, der måtte tilrette os. Nu er det nok i højere grad lillebror, der må tilrette sig familien, da dagligdagen jo skal fortsætte sin vante gang – og måske er det egentlig også meget sundt. Og måske er det egentlig også meget sundt, at Silas skal til at dele opmærksomheden med én mere! Denne gang er jeg selvfølgelig også meget spændt på at møde lillebror, men jeg er mindst lige så spændt på at se, hvordan Silas bliver som storebror, og hvordan han falder ind i sin nye rolle i familien, hvor mor ikke længere er 100 % hans. Silas har altid været en mor-dreng, og jeg kan ikke sætte mig ned, uden at han sidder oven på mig, så det bliver helt klart en stor forandring for ham, at han nu i høj grad (især i starten) kommer til at dele denne plads med lillebror.

Generelt er jeg dog meget fortrøstningsfuld og tænker, at uanset hvad, så er vi jo heldigvis 2 om at klare det. Og vi kan nok være sikker på, at der kommer én eller anden form for reaktion, så er det jo bare et spørgsmål om hvilken reaktion, der kommer! Henrik er helt sikker på, at Silas bliver en skøn storebror, så den bølge hopper jeg med på og tænker, hvorfor skulle han egentlig ikke også blive det. Jeg vil i hvert fald gøre mit til at få ham inddraget i gøremålene omkring lillebror, og vi er begge enige om, at det ikke “bare” altid skal være far/Silas og mor/lillebror, men at det er vigtigt, at vi indimellem bytter rundt på det, så jeg også får gjort nogle ting sammen med Silas. Og samtidig er det jo også vigtigt, at Henrik indimellem får lidt tid sammen med lillebror.

Tænk sig – om 1 måned, så er vi måske 4 i vores familie ♥

Tagget , ,

1 thought on “Når 3 bliver til 4

  1. […] sætter gang i mange tanker – i hvert fald hos mig. Under graviditeten med Valde skrev jeg dette indlæg, og mange af tankerne gør sig fortsat gældende i denne […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *