Når barselslivets kapitel er ved at løbe tør for sider…

Her sidder jeg på den allersidste aften i min allersidste barsel og tænker tilbage på det sidste års tid. Jeg kan gang på gang forundres over, hvor hurtigt 13 måneder går, og hvor lidt man egentlig når at udrette på sådan et år – altså ud over at opfostre et fantastisk væsen. Jeg sidder med en tvetydig følelse (og en lille bitte smule vemod). På den ene side er jeg klar til at vende tilbage til arbejdslivet og ser frem til at bruge de små grå til andet end at være mor. Jeg er ærlig talt ved at have fået nok af at finde mad frem, putte barn, skifte ble og ordne alle mulige praktiske ting hele dagen lang – jeg trænger til at få lidt mere adspredelse igen.

Men på den anden side er jeg slet slet ikke klar.

Den følelse har jeg haft ved afslutningen på alle mine tre barsler, men det er alligevel anerledes denne gang. Den er lidt mere gennemgribende – følelsen, og jeg må nok bare erkende, at jeg faktisk ikke er helt klar til at give slip på min lille baby og tiden med hende. Den tid, der er helt unik og som aldrig kommer igen. Den tid, der er fyldt med frihed – for hele familien faktisk – hvor der er plads til en spontan fridag og god tid til at holde børnene hjemme ved sygdom mv.

Samtidig synes jeg, at tiden slet og ret er gået for hurtigt! Jeg har ikke nået det, jeg gerne ville, og jeg synes ikke, at de 2 store har fået nok “ud af”, at jeg har gået hjemme på barsel. Jeg havde forestillet mig, at Valde skulle holde meget mere fri, og at Silas skulle have mange flere legeaftaler med hjem. Sådan gik det ikke af den simple grund, at jeg i dén ligning havde glemt babyen – og babyens sind! Jeg havde nemlig nok forestillet mig, at jeg ville få en baby som Valde igen – altså en baby lige efter bogen, der sov i barnevognen størstedelen af dagen. Sådan gik det som bekendt ikke. Jeg fik en vedhængende baby, som absolut ikke har sovet sin tid væk. En baby som absolut kun ville være ved mor – og kun til nøds ved far i starten. En baby, som derfor har krævet en hel del mere af sin mor.

Og jeg tror faktisk, at det er derfor, at det er en tand mere svært for mig ved slutningen af denne barsel. Jeg har faktisk været markant lidt væk fra Vera og kun i kort tid ad gangen. Hun har derfor ligesom bare været med alle steder, og i morgen bliver faktisk første gang, at jeg skal være væk fra hende i 8 timer. Og ingen tvivl om, at jeg kommer til at savne hendes finurlige væsen ♥

Dog ved jeg af erfaring, at jeg også på nogle punkter bliver en bedre mor, når jeg får lidt luft under vingerne. Som person har jeg brug for alene-tid, og den har der ærlig talt ikke været meget af det sidste års tid. Det giver mig overskud! Og det bliver lidt godt ikke at blive afbrudt af et ‘moar’ hele tiden 😉

Så om vi vil det eller ej, så er barslen slut, og vi skal nu have genfundet vores ‘almindelige’ hverdag som en familie på 5. Jeg er ret sikker på, at der bliver fart over feltet – især om morgenen og om eftermiddagen, og det kan ærlig talt godt synes lidt uoverskueligt igen at skulle have presset et fuldtidsarbejde ind i skemaet, men det sker jo heldigvis helt automatisk.

Og det bliver jo mega spædende at starte op på job igen, bl.a. at lære mine kollegaer at kende. For selvom det er den samme afdeling, jeg vender tilbage til, så har der været stor udskiftning, mens jeg har været på barsel, så mange af mine kollegaer er nye kollegaer for mig. Dertil kommer alt det med sagerne, sagsgangene, it-systemerne, som der ved gud også kan være ændret meget ved på et år. Og så skal jeg jo have gravet alt den gamle viden og erfaring frem fra gemmerne igen – noget, der pt. er lagt på hylden på et fjerntliggende støvet arkiv et sted langt langt væk. Hvordan det overhovedet er muligt at finde frem igen – ja det ved jeg faktisk ikke! Pt. føler jeg mig så langt væk fra livet som socialrådgiver, at det kan virke helt uoverskueligt at komme tilbage til den fagperson, jeg var engang.

Heldigvis ved jeg, at det skal jeg nok komme – sådan har det også været de 2 andre gange, hvor jeg desuden også vendte tilbage til hhv. nyt it-system og ny omfattende lovgivning – det skal jeg da heldigvis ikke denne gang – tror jeg nok…

Men jeg er glad for, at Henrik har barsel de næste 2 uger. Det giver mig mulighed for at komme godt i gang selv, inden hverdagsræset for alvor sættes i gang. De 2 uger skal bruges til at få Vera startet godt op i vuggestuen – noget jeg selvfølgelig også er ret spændt på set ud fra hendes historik. Og så er det selvfølgelig også altid spændende at skulle lære et nyt sted at kende, da vi jo som nævnt har valgt en anden vuggestue til Vera. Men vi kender huset og de ansatte, så helt nyt bliver det jo ikke, og det skal nok blive rigtig godt!

Men jeg siger alligevel ikke helt farvel til barselslivet – bare ikke i samme form. For at lette hverdagen har både Henrik og jeg fået lavet en aftale med vores arbejdsgivere om, at vi skiftes til at holde barsel om fredagen. Det er muligt, da vi har gemt 8 uger fra både Valde og Vera – netop med det formål at bruge tiden, når der er lidt mere brug for den. Det er derfor meningen, at fredagen skal bruges på at ordne nogle af de praktiske gøremål, der ellers skulle laves i weekenden, således at det giver lidt mere overskud og frihed til hele familien. Det ser jeg ret meget frem til og fordi, at vi har hele 16 uger, kan vi fortsætte på den måde indtil slutningen af 2019 – altså når Vera er startet i børnehave!

Så det hele skal nok blive godt og fantastisk – jeg skal nok bare lige have hovedet med og mærke glæden ved igen at træde ind på kontoret 🙂 Indtil da vil jeg tillade mig selv at dvæle lidt i mit eget vemod ♥

 

Tagget

4 thoughts on “Når barselslivets kapitel er ved at løbe tør for sider…

  1. Sådan har jeg det også 🙁 Men erfaringen siger jo, at man vender sig til det… Og at man bliver glad af at gå på arbejde. Altså, hvis man har gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø, men you know… Men jeg kan allerede nu være ked af, at jeg ikke nød min baby NOK, du ved… Og jeg har endda næsten tre måneder tilbage 😖

    1. Det er umuligt at nyde på forhånd og netop med baby er græsset ofte grønnere på den anden side – i starten glæder man sig til, at de vil være andre steder end på armen, og når de så kommer dertil, så savner man tiden ned dem på armen 😩 Så er helt med dig ift følelsen af ikke at have nydt nok! Men ja jeg glæder mig til lidt mere social kontakt med andre og følelsen af at tage andet tøj på og makeup! Det er ærlig talt ikke blevet til så meget det sidste år😉

  2. Åh ja, kan så godt genkende din beskrivelse. Her lakker min barsel også mod enden. Vi begynder indkøring i dagpleje d. 1/9 og jeg begynder igen midt i september.
    Ved de to store har jeg været SÅ klar til at komme igang igen, da barslen var slut (selvfølgelig stadig kombineret med lidt vemod og dårlig samvittighed over at glæde sig til at komme væk fra barnet), Men denne gang fylder længslen efter arbejde og mig-tid meget mindre end de forrige to gange. Det er nok dels fordi han er lidt mindre end de andre var (han når lige at blive 9 måneder når han starter), dels har jeg faktisk nydt min barsel denne gang, hvor det de andre gange har været svært, og sidst men slet ikke mindst, så er det den der følelse af, at det her er sidste barsel og min lille bitte baby er pludselig ikke så lille mere. Netop følelsen af at tiden flyver og jeg ikke nyder og har nydt nok – men hvornår har man nogensinde det?!

    Jeg holder så meget af Tina Fey-citatet om at “dagene er lange, men årene er korte” i fht. børn. Når man står med gylp ned af nakken og skifter dagens tredje lorteble kl. 6.15, så er det fiseme en lang dag at komme igennem, men inden man har set sig om, skal ungen både begynde til springgymnastik og konfirmeres.
    Jeg tænker, at det er vilkåret som mor. Man bærer alle éns barns aldre i sit hjerte, så når man ser på dets ansigt, ser man også skyggen af det spædbarn man engang holdt i sine arme for første gang.

    1. Åh så fint et citat som bare er så rigtig! Det vil jeg helt sikkert tage med mig videre til de dage, hvor moderskabet er knapt så lyserødt. Men nej man kan aldrig nyde nok – man kan ikke nyde på forhånd, men man kan nyde fortiden og nutiden. Og hey det var faktisk slet ikke så slemt at komme i gang igen, men jeg savner alligevel min lille (store) baby, så jeg cykler stærkt, når det går hjemad. Men pøj pøj med opstart hos jer. Kram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *