Når ens børn har fødselsdag

Jer, der følger med på Instagram, har måske allerede set, at Valde i dag fylder 2 år! Og så kunne jeg jo nemt skrive et kliché-indlæg om, hvor hurtigt tiden går, og hvor vildt det er, hvor stor han allerede er blevet og så videre… For det er det jo! Men i stedet vil jeg dvæle lidt ved dét, at ens børn har fødselsdag. Ens eget kød og blod. Ens egne gener. Ens egne særlige guldklumper, som der ikke findes lige med!

For det er da særligt, når ens børn fylder år. Og jeg tror måske, at det er én af de ting, der aldrig bliver anerledes, uanset om ens barn fylder 1, 2 eller 43 år – nok særligt for os mødre!

Det er fantastisk at se børnenes glæde, og hvor meget de nyder at være i centrum – få gaver, få kage, selv bestemme maden og alle de andre goder, der følger med, når man har fødselsdag. Sådan er det jo – når ens børn er glade, ja så er vi glade! 🙂

Men noget andet er, at man aldrig helt kan lade være med at lade tankerne gå tilbage til den dag, hvor ens liv blev beriget med fødselsdagsbarnet. Jeg er ret overbevist om, at langt de fleste mødre, lader deres tanker gå tilbage til fødslen flere gange i løbet af dagen (eller måske dagen før, hvis ens barn er født tidligt på dagen). Tanker om, hvor man præcist var på nuværende tidspunkt og tanker om, hvor STORT det var – og er!

Supermandsfølelsen ligger stadig og lurer under overfladen, iblandet lidt lykke, følsomhed og uovervindelighed! Og for mig, vidner det om, at dét at få børn, er noget af det mest skelsættende i ens liv. Der er ligesom no point of return. Og heldigvis ønsker langt de fleste heller ikke at vende tilbage til livet, som det var før. Bevares, tanken og længslen kan da godt dukke op i ny og næ, når ungerne er særlig udfordrende, men tankerne og længslen når vist alligevel ikke helt ind i hjertet på én, for så falder børnene i søvn, og så er de jo igen de mest fantastiske væsner 😉

Så selvom Valde blev fejret på bedste vis i går af det meste af familien, og dagen i dag derfor ikke er så anderledes, end de øvrige dage – ja så er det altså stadig en helt særlig dag!

Og som servicemeddelelse kan jeg oplyse, at jeg på nuværende tidspunkt for 2 år siden, lige havde fået taget vandet og var på vej i badekar 😉 Men har I lyst, kan I læse eller genlæse Valdes vej til verden lige her.

Tagget , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *