Når familielivet spiller!

Overskriften lyder måske lidt lyserød, og det er den nok egentlig også, men sandheden er, at det er sådan jeg i bund og grund har det lige nu! Og selvom janteloven jo lever i allerbedste forstand her i Nordjylland, ja så afholder det mig altså alligevel ikke fra at råbe det ud til omverdenen. I har i høj grad hørt om, hvordan livet som familie også kan være, hvordan hverdagen indimellem har været en kamp, for ikke at nævne weekend-helvedet, og hvordan jeg indimellem har syntes, at det at være mor har været MEGA hårdt og udfordrende. Derfor synes jeg faktisk også, at min familie fortjener, at jeg deler, når det hele kører på skinner. Og det gør det altså – lige nu og lige her!

Det er som om, at der hersker én eller anden form for zen over det hele lidt nu (7:9:13), og jeg håber på, at karma ikke kommer efter mig, når nu jeg siger det højt! Men hverdagen er let. Begge unger udvikler sig helt vildt lige nu og bliver begge mere og mere selvstændige. Valde har altid været en nem dreng, men han giver os da indimellem udfordringer i forhold til vores tålmodighed, men det er jo helt normalt for hans alder. Han udforsker, spørger og får gradvist øjnene op for verdenen. Silas er en helt anden dreng, end han var for 1½ måned siden. Som jeg nævnte den anden dag, så er han igen blevet glad for børnehaven, og det har fået det hele til at glide meget lettere herhjemme igen.

Det hele er eksempelvis begyndt at gå 10.000 gange lettere om morgenen, hvor jeg er alene med dem begge. Her havde vi jo tidligere diverse diskussioner om, hvorfor man skulle i børnehave, hvornår Ipad’en skulle slukkes, hvilket tøj man skulle have på og så videre…

Men så sent som i morges blev jeg forundret over, hvordan han ‘bare’ gjorde, hvad han fik besked på – også selvom han fik lov til et par ting, som for 2 måneder siden, ville have gjort det nærmest umuligt at få ham videre i dagens program. Jeg var derfor nødt til at rose ham under tandbørstningen og fortælle ham, hvor glad jeg var for, at vi ikke længere blev uvenner om morgenen, for det er sgu da en træls måde at starte dagen på – for os begge.

Og hvor er det skønt igen at aflevere en glad dreng, der står og vinker glad i vinduet i stedet for min mundvigen nedad! Det gør, at jeg selv føler mig mere klar, når jeg møder ind på jobbet – hvor det nu rent faktisk lykkes at møde ind 10-15 minutter før tid mod tidligere 10-15 minutter for sent.

Og det hele gentager sig egentlig bare om eftermiddagen, hvor Silas ofte leger med sine kammerater i nærområdet og først er hjemme, når aftensmaden står på bordet. Ikke engang bad er der den store modstand imod længere, så alle de der daglige småkonflikter, der var en del af vores familieliv – ja de er stort set væk – i hvert fald lige nu!

Og vi skal jo leve i nuet i stedet for at bekymre os for, hvad der kan ske i fremtiden, selvom det er lettere sagt end gjort. Men lige i forhold til dynamikken og harmonien i vores familieliv pt. – ja så har jeg altså bestemt mig for, at det SKAL nydes.

Hvad der lige er årsag til det – det må jo som altid stå hen i det uvisse! Men jeg tror ikke, at vi skal underkende det skønne vejr, da jo også betyder, at børnene (og vi voksne) har mere lyst til at være ude og bliver træt på en helt anden måde, og det er jo som om, at alting bliver 10 % lettere, og at man bliver 10 % mere lykkeligt, når solen skinner ned på os. Er det ikke rigtigt?

Husk at du som altid kan følge mig på Instagram, hvor jeg deler lidt mere ud af hverdagen hos os 🙂

Tagget ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *