Ny udsigt i forhaven

Et forestående bryllup er virkelig en god anledning til at få udført nogle af alle de ting, som man længe har drømt om!! For mig har forhaven længe været et træls (var der nogen, der sagde nordjyde??) udsyn fra vejen og fra mit køkkenvindue, hvor jeg egentlig opholder mig rigtig meget. Jeg har derfor længe gerne ville have plantet noget andet, men tiden er simpelthen løbet fra os. I dag bestemte vi os ved 13.30-tiden imidlertid for, at nu er nu. Og klokken 17.30 var de nye blomster plantet ved hjælp af min far.

Her er der lidt før og efterbilleder, som der i mine øjne stort set taler for sig selv!

Haveforandringer

En grå og kedelig forhave – den er fin først på foråret, hvor der er blomst i planterne, men resten af året!!

Vi kørte til den lokale gartner og fandt de mest fantastiske store og flotte hotensiaer i lyserøde og lilla nuancer.

Hotensia HotensiaOg sidst men ikke mindst – et billede af det færdige resultat!

Haveforandring Haveforandring HaveforandringNu mangler vi bare lidt krukker ved siden af vinduet. Men da det er på ønskesedlen, til brylluppet så ser vi lige tiden an, inden vi går ud og køber nogle selv.

Som I sikkert kan fornemme, så elsker jeg vores have – især når vi går i gang med projekter for at sætte vores eget præg på tingene. Haven er efterhånden anlagt for mange år siden, hvilket har betydet, at mange af planterne og buskerne har fået lov til at vokse sig store og i et stort virvar. Nu er vi vist efterhånden ved at være i bund med at rydde ud – nu starter genopbygningen – og der sker mere i uge 30, som jeg selvfølgelig nok også skal fortælle om 🙂

Tagget ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *