Om at føle sig slået hjem i ludo

Efter Silas er startet i børnehave har vi begge haft en oplevelse af, at det er begyndt at gå super godt med ham, og at de reaktioner, som vi så i vuggestuen ikke længere var så udtalte. Især herhjemme har vi mærket en stor forandring bl.a. ift. de voldsomme raserianfald, der somme tider kan komme over den lille gut. Heldigvis er der begyndt at være længere og længere imellem dem, hvilket også gør, at det er nemmere og nemmere for os at have energi og overskud til at håndtere dem.

Vi blev derfor begge ret overrasket over, at der fra børnehaven pludselig var lavet en ny indstilling til PPR og ergoterapeut. PPR for at psykologen kan komme ud og observere Silas i dagligdagen, og ergoterapeuten ift. evt. at få lavet en ny sensorisk profil, da profilen i børnehavealderen er noget mere omfattende, end den Silas har fået lavet.

Vi havde slet ikke fået opfattelsen af, at de tænkte, at det var nødvendigt, når vi har snakket med børnehaven. Det har efterfølgende vist sig, at det simpelthen har talt forbi hinanden, og vi har måske ikke været gode nok til at spørge ind til, hvordan det reelt går. Vi har begge troet på, at intet nyt var godt nyt.

Det er heller ikke fordi, at der er noget i indstillingen, der overrasker os. Det er fortsat de samme vanskeligheder, som der også blev påpeget fra vuggestuen, hvorfor der egentlig ikke er noget nyt under solen. Alligevel var det lidt af en kamel at sluge som mor (og far)! Det gør så ondt, når der er nogle ting, som der er svære for ens barn. Vi vil jo gerne alle sammen, at de bare stryger igennem livet uden modstand. Når man så pludselig står med en indstilling i hånden, som selvfølgelig har fokus på vanskelighederne – i stedet for alle de ting, som Silas er fantastisk god til – ja så følte jeg mig ærlig talt slået hjem i ludo i et par dage!

Nu er jeg efterhånden ved at komme mig over det, og vi tager jo imod al den hjælp, vi kan få med kyshånd! Nu afventer vi netværksmøde i slutningen af august måned, hvor både PPR og ergoterapeuten også deltager. Så må vi se, hvor det bringer os hen!

Og når man så sidder og kigger på disse billeder fra weekendens udflugt med madpakken – ja så kan man jo ikke synes andet, end at man har verdens dejligste (og sejeste) dreng!!

20140705_130535 20140705_131500

Tagget , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *