Om fredag, tid og en lille skoldkop

Så ramte vi endnu engang fredag – det er fuldstændig absurd så hurtigt tiden går. Jeg synes nærmest lige, at det har været mandag, og nu er det allerede fredag igen! Mon jeg også får det på den måde, når jeg påbegynder job igen? Det tror jeg faktisk! Jeg tror nemlig ikke kun, at det er dét, at jeg går hjemme, der gør, at tiden flyver af sted. Nej det er slet og ret, at vi har 2 børn! Tidens tempo bliver bare sat op, når man får børn. På samme måde, som at der vokser et ekstra øje ud i nakken, og du får evnen til at kunne gøre stort set alt med et barn på armen eller på skødet 😉 Tiden skal prioriteres og bruges fornuftigt – altså ud over al den tid, som de daglige gøremål kræver af en.

Og det er faktisk lige nøjagtig det, der gør, at jeg måske ikke er 100 % klar til at komme i gang med at arbejde. Det bliver godt at komme ud og bruge de små grå igen. Det bliver godt at komme i gang på den nye arbejdsplads, som jeg har glædet mig til i ca. 5 måneder. Det bliver godt at få kollegaer igen. Det bliver godt at komme hjemmefra. Og det bliver godt igen at være noget andet end mor – at være socialrådgiver – noget som jeg holder så ualmindelig meget af!

Men når alt det er sagt, så er det svært at se, hvor det er, der lige skal blive tid til at være sammen med ungerne, når alle de daglige ting også skal fikses? Heldigvis kan jeg huske følelsen fra sidste barsel, og det viste sig jo, at inden vi får set os om, så har vi fået lavet en rytme og rutine i vores hverdag, således at der bliver plads til det hele. Og er der noget, som jeg trives under, så er det rutiner og ‘vi plejer’! Det er med til at holde mig i gang – og ærlig talt kan jeg godt mærke, at jeg så småt begynder at blive en smule doven, for jeg kan jo altid gøre det i morgen 😉

Så jeg er sikker på, at det nok skal blive ganske godt at komme i gang på det der arbejdsmarked igen – jeg skal bare lige i gang 😉 Det bliver spændende at starte op på en ny arbejdsplads, i en ny kommune og med nye kollegaer. Nyt nyt nyt 😉 Jeg glæder mig til at se, om min mavefornemmelse dengang i slutningen af april måned var rigtig – det kan kun tiden vise.

Dog venter der mig lige en sidste uge herhjemme, inden det går løs. En uge, hvor jeg forhåbentlig kan få kørt Valde godt ind i vuggestuen, da han desværre efter en forrygende start har været ramt af skoldkopper siden i mandags, og derfor selvfølgelig ikke har været af sted. Han er heldigvis ikke ramt af det, og det er derfor ret så hyggeligt at have ham hjemme. Han er virkelig en nem lille dreng, som bare passer sig ind og følger trop. Det sætter jeg SÅ stor pris på, for det er absolut ikke nogen selvfølge 😉

Her hos os står weekenden på sommerfest i børnehaven i aften med cirkusforestilling. Familiefest på min fars side i morgen og søndag uden nogen faste planer.

Ha’ en skøn weekend!

10125_original

Billedet er lånt – hvorfra? Tryk på det.

 

Tagget , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *