Ovnbagt rødtunge

Ovnbagt rødtunge

Jeg er ikke super god til at få lavet fisk til os herhjemme, som vi jo ellers skal sørge for at få minimum 2 gange/uge. Til gengæld kan jeg rigtig godt lide at spise det og tænker tit, at vi skal til at have mere af det. Det er indtil videre blevet ved tanken! Men søndag fik jeg lavet en lækker Ovnbagt Rødtunge. Retten var let og hurtigt at lave – tog samlet set ca. 10-15 minutter. Den egner sig derfor super godt til en hurtig hverdagsret, og ekstra plus er, at der bliver minimal opvask!

Du skal bruge: (2 voksne og 2 børn)
450 gr. rødtunge
1 squash
1 løg
1 bundt grønne asparges
1 tomat
Salt og peber
Lidt smør
Evt. lidt hvidvin
ca. ½ kg nye kartofler

Fremgangsmåde:
Løg i både og squash i skiver lægges i bunden af et ildfastfad. Fisken lægges ovenpå og toppes med de rengjorte asparges og tomat i både. Krydders med salt og peber. På toppes lægges et par klatter smør og ca. 1 dl. vand kommes i bunden af fadet (kan evt. helt eller delvist erstattes med hvidvin). Fadet dækkes med stanniol og sættes i ovnen ved 200° i ca. 10 minutter. Herefter tages staniolen af og retten får 3-5 minutter mere i ovnen. Husk at bagetiden kan variere alt efter fiskens størrelse – kødet bliver hvidt, når det er færdigt. Jeg tror for øvrigt også, at retten vil være virkelig lækker lavet på grill!

Serveres med nye kartofler og en smørklat.

Rødtungen kan sagtens udskiftes med andre lyse fiskearter, eksempelvis rødspættefilet.

Velbekomme!

Har du lyst til at se nogle af mine andre opskrifter, kan de alle ses her.
Tagget , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *