På skovtur

I søndags bestemte vi os for, at vi ville tage en tur i skoven. Vi er heldige, at vi bor tæt ved Fosdalen ved Tranum/Lerup, som er en perle ift. naturskønheder. Jeg synes, at der er en hel særlig ro, og det er skønt at gå nede i dalen og kigge på alle de finurligheder, som naturen har skabt.

Silas nød også turen og nød, at han kunne få lov til at løbe i forvejen. Sjovt at se, som han spænder af sted for at stoppe op efterfølgende og holde øje med, om vi nu også følger efter ham. Jeg er pt. ved at læse bogen “Sensitive børn” (der kommer en anmeldelse senere), og deri er det netop noteret, at mange sensitive børn finder ro ved naturen og lader samtidig op. Silas havde som tidligere nævnt ikke den mest fantastiske dag i søndags, men han ændrede karakter, da vi kom ud i skoven. Samtidig kom vi alle væk fra den dumme cirkel med irritation, vrede og skæld ud, og det endte med, at vi havde det rigtig hyggeligt den sidste del af dagen. Vi vil derfor nok en anden gang overveje lidt tidligere, om en tur ud i naturen kan være med til at give den ro, som vi alle higer efter på sådanne dage. Provinsmor.dk

#Der kigges på snegle. Vi ser vist begge to lidt tvære ud, men det er vi altså ikke 😉 Provinsmor.dk

provinsmor.dk#Det bedste ved en skovtur er, at der er så mange store pinde, som er vigtig at få med hele vejen. Behøver jeg nævne, hvem der slæber på dem? 😉

I fosdalen kan man gå en rute, som fører hele vejen rundt. Det er lang tid siden, at jeg har gået hele vejen, og jeg må indrømme, at der var lidt længere, end jeg havde forudset. Det gjorde i sig selv ikke noget, hvis ikke det var fordi, at Silas ret hurtigt gav udtryk for, at han var tørstig, og vi skulle finde noget vand. Og det var der ikke lige umiddelbart i nærheden, og vi havde selvfølgelig ikke tænkt på at tage noget med. Han klarede dog turen fint, men var lige indimellem oppe og sidde lidt på fars skuldre.

Her lidt billeder fra Fosdalen. Et sted der klart kan anbefales – og husk at tage en kop kaffe med!Provinsmor.dk Provinsmor.dk Provinsmor.dk Provinsmor.dk

Tagget , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *