Påsken er god ved os!

Nøj hvor har vi altså trængt til lidt fridage fra hverdagesns tummerum. Jeg synes, der har været rigeligt fart på den seneste tid og indimellem er det altså bare godt at kunne slå den autopilot fra, der styrer hverdagen!
Henrik har dog haft en del at se til herhjemme, da vi pt. har fået skiftet de sidste vinduer, er ved at få renoveret garagen samt få lavet et stort skur i baghaven. Han har derfor brugt en del tid udendørs og med indkøb af diverse materialer.

Der ud over er tiden brugt på leg/arbejde i haven, legeaftaler for SIlas’ vedkommende, ‘tøffetid’ for begge unger og et skønt gensyn med Valdes mødregruppe i fredags. Vi har ikke været med siden, jeg startede på arbejde, så der var jo nok, der skulle indhentes, og Valde nød det også i stor stil – der var jo mad i massevis på bordet 😉 Og når der er mad på bordet, så er Valde glad!

IMG_20160324_155537

Og hvor synes jeg, at denne mini-ferie har været afslappende. Silas plejer ikke rigtig at have ‘tid’ til at være hjemme og plejer at blive sur, når han ikke skal i børnehave. Sådan er det slet ikke for tiden – faktisk tvært imod! Det betyder selvsagt også, at der er mere ro over ham, og han har det ganske fint med, at der ikke er alverdens planer. Han er heldig at have en god legekammerat lige om hjørnet. Én af de der legekammerater, hvor de bare falder godt i spænd, hvilket også betyder, at vi som forældre, kan være mere afslappet, når de leger her. Det kan godt være ret anstrengende med legedates, hvis børnene har lidt svært ved at finde rytmen sammen. Silas bliver derfor ikke på samme måde rastløs, og dermed heller ikke så vred, hvilket jo er fantastisk skønt for os alle.

Resten af påsken skal bruges til påske-kom-sammen hos mine forældre i dag og ingen planer i morgen.
Heldigvis er der snart mulighed for at trække stikket igen med alle de helligdage, der venter lige om hjørnet + 5 dages restferie, der skal bruges i løbet af april måned. Og inden jeg får set mig om, kan det snart blive tid til endnu et års barsel – det er for VILDT!

Fortsat god påske til jer alle! IMG_0734

 

Tagget , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.