Pastafasen

Provinsmor.dkI den seneste tid synes jeg, at der har været skrevet lidt omkring kræsenhed ved børn rundt omkring i Blogland. Bl.a. har Uglemoren skrevet et skønt indlæg på sin fine blog om at have et barn med spisevanskeligheder og hvilke frustrationer, det medfører. Et indlæg, som jeg synes er med til at nuancere begrebet kræsenhed og få sat på dagsordenen, samt at man som forældre indimellem bare har prøvet alt! Generelt en skøn blog, som jeg kan anbefale jer at kigge forbi 🙂

Jeg skriver ikke dette, fordi jeg tænker, at Silas er kræsen. Han spiser egentlig okay, men det er primært i børnehaven, at det meste af maden indtages. Der forsøger jeg til gengæld også indimellem og udfordre hans smagsløg lidt, selvom jeg ofte har på fornemmelsen, at det vil komme med hjem igen. Og ganske rigtig – det gør det også 9 ud af 10 gange, men det er alligevel 10 % succes, og han har fået muligheden for at smage noget nyt.

Jeg tror egentlig bare, at Silas er inde i en meget almindelig fase – kaldet pastafasen. Han gider ikke længere spise ris, og kartoflerne ser ud til at vokse i munden på ham, selvom han tidligere lystigt har spist begge dele. Hvis bare han kan få sit pasta, så er han tilfreds. Og her er det så, at dilemmaet dukker op. Skal man bare lade ham få pasta hver dag? Det er lidt imod mit princip, at han skal have specialkost, men omvendt så er det altså ikke fedt at stå og lave mad, som man på forhånd ved, at han ikke vil spise! Jeg veksler dermed lidt imellem, hvad jeg gør, og det hænger som regel lidt sammen med trætheden hos moderen. Omvendt tænker jeg, hvor mange børn gider blive ved med at spise pasta hele livet, så jeg er egentlig ret fortrøstningsfuld overfor, at det nok skal ændre sig igen. Og jeg ved jo, at han får noget godt og sundt at spise i løbet af dagen i børnehaven, så jeg er ikke bekymret for, at han ikke får det vitaminer mv., som han har brug for.

Så ja – hvorfor skriver jeg så det her indlæg? Måske fordi jeg har lyst til at spørge, om I andre også kender pastafasen (eller rugbrødsfasen, yoghurtfasen osv.)?

Derudover modtager jeg altid gerne, gode forslag til retter, som jeres børn er begejstret for 😉 Jeg synes, det er nemt at komme til at køre i de samme rette, og de retter Silas i sin tid var meget begejstret for, gider han absolut ikke at spise længere.

Så kom frisk med jeres bud 😉

Tagget , , , ,

3 thoughts on “Pastafasen

  1. Tusind tak for din søde anbefaling. Det varmer 🙂

    Pastafasen har vi også haft her. Nu er den så helt væk og erstattet af brødfasen, og ja, jeg vil sige … giv ham lidt pasta hver/hveranden aften, så han får lidt. Ellers kan man ende udi de der helt vanvittige konflikter vi har haft herhjemme – og det er altså hverken godt for barn eller forældre 🙂

    1. Det var så lidt. Din blog fortjener det 🙂
      Jeg er efterhånden også begyndt at koge den lille portion pasta stort set hver eneste dag, da jeg netop heller ikke gider konflikten omkring aftensmåltidet – for jeg synes ikke, at den er det værd. Barnet er træt, og det er forældrene i høj grad også! Og ja jeg er ret sikker på, at pastafasen nok skal gå over igen på et tidspunkt, hvor han i stedet kaster sin kærlighed på noget andet. Generelt spiser han ikke sit hovedmåltid om aftenen, så jeg bruger krudtet på i stedet at få lavet en god madpakke til ham 🙂

      1. Det er præcis det samme herhjemme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *