Pizza på bund af søde kartofler

pizza på bund af søde kartoflerÉn af ungernes favorit-spise er klart hjemmelavet Pizza, hvilket vi voksne egentlig også gerne vil have. Det er nemt at lave, så der er noget, der falder i alles smag, da fyldet ikke nødvendigvis behøver være det samme for hele familien. Vi laver oftest en børneudgave og en voksenudgave. Ulempen ved pizza er for mig, at jeg får alt for meget brød. Både fordi jeg døjer lidt med at tåle det, men også fordi flere af mine måltider bliver tilrettelagt efter sense-principperne. 

Derfor fik jeg lyst til at prøve at lave en pizza på en bund af tyndskårne søde kartofler. Jeg tænkte, at jeg måtte kunne lave en kartoffelpizza uden brødet under, og jeg er faktisk selv ret begejstret for resultatet. Det bliver absolut ikke sidste gang, at det bliver alternativet for mig, når de andre skal have pizza. Tidsmæssigt brugte jeg nok ca. det samme, som en almindelig pizza.

Bund:

Ca. ½ stor sød kartoffel
Lidt olie og oregano

Fyld:

Fyldet kan selvfølgelig varieres efter egen lyst. Jeg brugte:

1 håndfuld Revet mozzarella, 15 %
Mozzarella, 18 % (1 stk)
Cherrytomater
Serranoskinke
Rucola
Lidt olie rørt med hvidløg

Den søde kartoffel skæres i tynde skiver og ligges på bagepladen, så de lapper lidt ind over hinanden. Herefter hældes der en smule olie hen over og drysses med oregano. Bages ca. 10-15 minutter ved 200º til kartoflerne føles lidt bløde. Herefter tages bunden ud af ovnen, og det ønskede fyld kommes på.

Efter bunden har bagt fordeles den revet ost på bunden. Herefter deles mozzarellaen i små klumper og cherrytomaterne skæres i have og begge dele fordeles på hele bunden, hvorefter pizzaen blev bagt i små 10 minutter til osten var smeltet og tomaterne virkede bagte. Herefter toppes pizzaen med serranoskinke, rucola og overhældes med lidt hvidløgsolie.

Portionen svarer til 2 personer.

pizza på bund af søde kartofler pizza på bund af søde kartofler pizza på bund af søde kartofler pizza på bund af søde kartofler

HF 1-2: Sød kartoffel, tomater, rucola
HF 3: Revet Mozzarella, Serranoskinke
HF 4: Intet
Fedt: Mozzarella (18 %), olie

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.