Proteinvafler med gulerod

Proteinvafler

Efter jeg har kastet min kærlighed over Sense-livsstilen, er lysten til at eksperimentere i køkkenet begyndt at vende tilbage igen, og det nyder jeg ret meget. På en regnvejrsdag som denne dag har været, er det nærmest balsam for sjælden for mig at få lov til at stå at prøve noget nyt i mit køkken – noget der altså ikke har været meget tid til den seneste tid. Men i dag faldt det sammen, således at de 2 små sov middagslur på samme tid og Silas var ude af huset og lege – så pludselig var der altså opstået lidt tid til at gøre lige, hvad jeg havde lyst til. Og da det faldt sammen med, at det var ved at være tid til frokost – ja så var det oplagt at prøve at lave nogle proteinvafler, som kunne nydes med god samvittighed 🙂

Både Vera og Silas spiste efterfølgende vaflerne med velbehag – ja jeg tror faktisk slet ikke, at Silas opdagede, at det ikke var de almindelige søde vafler, men altså en god portion jordbærmarmelade kan selvfølgelig også klare meget 😉


Proteinvafler med Gulerod

Portionen giver 5-6 vafler

Ingredienser:
3 gulerødder – mellemstørrelse
4 æg
4 spsk. hytteost
2 spsk. havregryn
1½ tsk HUSK – almindelig hvedemel eller anden slags mel kan også anvendes, så skal mængden nok øges en smule. 
1 nip salt

Gulerødderne rives. De øvrige ingredienser kommes ved, og det hele blendes til den ensartet masse. Jeg brugte en stavblender – den kunne sagtens klare opgaven, og opvasken blev lidt mindre 😉 Derefter lod jeg lige dejen stå i 5 minutter, mens vaffeljernet blev varmet op, og vaflerne var klar til at blive bagt. 


Vaflerne kan med fordel bruges som brøderstatning. Den ene vaffel lavede jeg med ost og rød peberfrugt, og det var altså super lækkert. Så hos mig kunne vaflerne godt blive et alternativ til både morgen- og frokostbordet samt til variation af madpakken. Den anden vaffel fik en spsk. vaniljeskyr, lidt hjemmelavet granola, lidt blåbær og pyntet med mynte.

Jeg har endnu ikke testet det – det kommer jeg til – men jeg vil mene, at gulerødderne sagtens kan erstattes af andre grøntsager – såsom spinat, squash eller måske sågar blomkål eller broccoli. De to sidste vil jeg nok ikke lige bruge til morgenmaden, men jeg kunne forestille mig, at det ville være lækkert til madpakken 😉


Ønsker man en mere ‘almindelig’ vaffel kan man i stedet bruge denne opskrift:
4 æg
4 spsk. hytteost
2 spsk. havregryn
1½ tsk. HUSK
½ tsk. vaniljepulver


Spiser man efter Sense-principperne er fordelingen:
HF1-2: Gulerødder
HF3: Æg, Hytteost
HF4: Havregryn

Jeg tog 2 vafler og tilføjede mere HF 1-2 (peberfrugt) og HF4 (havregryn) samt de 3 spsk. fedt (2 skiver ost, nødder/kerner).

Proteinvafler Sensekost Proteinvafler Proteinvafler

 

Tagget , , , , , , ,

2 thoughts on “Proteinvafler med gulerod

  1. Ej hvor ser de lækre ud veninde!! Du må lave en buffet med vafler og forskelligr fyld næste gang vi ses i madkluBben hos dig. Shit hvor skal de afprøves.
    Jeg vil hoppe på den der sense-bøLje, men synes det er lidt forvirrende. Er du til møder osv? Har du købt bøger? I så fald hvilke? Glæder mig til at se dig igEn. Åh jeg er helt sulten nu. Smukke billeder du har skudt! 😍❤️🤘🏼

    1. Jeg har hverken købt bøger eller været til møder. Jeg har egentlig barr fulgt med i Facebookgruppen, printet køleskabsoversigterne ud og brugt kostskemaet i starten, så jeg var sikker på at få det hele med. For ja det kan virke lidt uoverskueligt, men når man først er i gang, er der egentlig meget det giver sig selv 😊

Skriv et svar til Kamilla Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *