Ribssaft – opskrift

RibssaftForleden var vi til min brors fødselsdag og her plukkede Silas en del ribs, som det endte med, at jeg fik med hjem. Og så skulle jeg jo finde på noget at bruge dem til, og valget faldt altså på RIbssaft. Saftkoger og saft-si har jeg ingen af, så alt hvad jeg har brugt er en gryde, et dørslag og en engangvaskeklud, og det er altså gået ganske godt 🙂

Du skal bruge: (Giver omkring 1 liter færdig saft)
1 kg. ribs
1/2 L. vand
300 g. sukker/liter færdig saft.

Fremgangsmåde:
Ribsene skylles godt under koldt vand. Ribs og vand bringes langsomt i kog og koges i ca. 30 minutter. Derefter sies saften, og bærrene kan fint stilles til afdrybning i et par timer. Når saften er siet blandes sukker og færdig saft og gives et hurtigt opkog indtil sukkeret er opløst. Mængden af sukker er selvfølgelig en smagssags. 
Saften hældes derefter på flasker og kan fint fryses, således det kan holde sig i lang tid. Blandingsforholdet er ca. 1:4.

Du kan også sagtens erstatte nogle af ribsene med eksempelvis solbær, så det bliver en blandet sagt. Kun fantasien sætter grænser 🙂

Ribssaft Ribssaft

Tagget , , , ,

2 thoughts on “Ribssaft – opskrift

  1. Please hjælp
    man bliver så glad når noget lykkedes findes der ingen opskrift på ribssaft på tutti koger, når man søger kommer der en opskrift i gryde, som er lidt besværlig , når man nu har en saftkoger som kan lette arbejdet hvor mange bær til en kogning og hvor meget sukker, ( man er jo tilbøjelig til at bruge for meget.

    1. Jeg må desværre melde pas til dit spørgsmål Per. Jeg har aldrig lavet saft i en saftkoger, men umiddelbtt tænker jeg da, at det ikke laver det store om på forholdet mellem ingredienserne?? Men i forhold til sukkeret så må du nærmest smage dig frem 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *