Rutiner er til for at blive ændret – i hvert fald, når man har børn

wpid-abm_1446493561.jpgJeg elsker rutiner og har det egentlig bare allerbedst, når alting er som det plejer. Sådan er det også for de fleste børn, men der er ikke nogen, der er bedre til at ændre på dem end netop børn! Et meget relevant eksempel herhjemme pt. er Valdes søvn. Han har alle dage været en meget let dreng at putte – både om dagen og om aftenen. Sådan er det ikke helt længere! Som jeg skrev den anden dag, er han begyndt at drille lidt med søvnen om dagen, hvor han kan ligge længe i barnevognen uden at falde i søvn, selvom han er snudetræt. Nogle gange resulterer det i, at han falder i søvn efter en halv times tid og andre gange, at han bliver irritabel og bliver taget op. Måske skyldes det, at vi er kommet dertil, hvor han måske ikke helt har brug for 2 lurer længere, men heller ikke helt kan undvære den ene endnu? De overgangsperioder er der jo!

Men de seneste dage har det også været et problem ved sengetid. Vi er vant til at putte ham i seng, så vender han sig om på maven, og så hører vi ellers ikke mere fra ham! Nu begynder han at græde, lige så snart vi forlader rummet, og Henrik har derfor opholdt sig hos ham, indtil han har sovet. Det er vi generelt lidt imod. Selvom SIlas som helt lille også var rigtig god til at falde i søvn alene, ja så blev det gradvist sådan, at vi skulle være hos ham, indtil han sov. Og det oplever vi stadig resultatet af, da Silas stadig ikke kan falde i søvn alene. Det er ikke som sådan et problem i hverdagen, men det er altså et irritationsmoment engang imellem, fx når vi har gæster eller er alene med børnene.
Derfor har vi været meget enige om, at Valde fra start skulle lære at falde i søvn alene, hvilket han også har været rigtig god til, men det er altså ændret lidt i disse dage. Jeg synes at det lugter en smule af separationsangst – måske blandet med tiltagende nysgerrighed, der gør, at Valde jo heller ikke så gerne vil gå glip af noget 😉

Men lige nu drejer det sig om at holde tungen lige i munden, så vi netop ikke ender på samme måde, som med Silas. Valde bliver derfor puttet som han plejer, og Henrik forsøger at gå ud af soveværelset, tilbyde ham lidt vand, ligge ham ned igen, lade døren stå lidt på klem, og alle de andre ting, vi nu kan finde på. Men de seneste dage har det altså endt med, at han har opholdt sig hos ham, indtil han har sovet. Vi er nemlig heller ikke tilhænger af, at han skal falde i søvn, mens han er ked af det – altså den udskældte ‘Godnat og sov godt-metode’.

Vi satser stærkt på, at det er som så meget andet, når man har små børn – en fase! Og så må vi ellers bare lege en masse “Titte-bøh” med ham i dagstimerne. Det skulle nemlig have en effekt i forhold til seperationsangsten. fordi at barnet lærer, at vi stadig er der, selvom det ikke kan se os. Og så håber vi ellers bare, at Valde falder tilbage i sine vante rutiner og igen bliver nem at putte til sengetid 😉

Tagget , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *