Særligt sensitiv, udadreagerende

provinsmor.dk

Når man googler særligt sensitiv eller hører folk tale om det, oplever jeg, at der er en tendens til, at særligt sensitive ofte er indadvendte og introverte personlighedstyper. Det er imidlertid ikke rigtigt, og det gør det ikke altid nemmere, når man selv har fået en søn, der er særligt sensitiv og udadvendt, hvilket faktisk 30 % af alle særligt sensitive er!

Silas reagerer meget udadvendt med at råbe, slå, sparke mv., hvis det hele bliver for meget for ham. Samtidig har han behov for, at der sker noget omkring ham, og kan have svært ved at gå hjemme og “tulle” en hel dag, uden at der sker noget. Han får også energi af at være sammen med andre end sine forældre. Og paradoksalt nok, så er det også samværet med andre, der kan være svært for ham at rumme!

Det sætter derfor ofte os som forældre i et dilemma! Hvis vi bestemmer os for, at der ikke skal ske noget, kan vi risikere, at Silas bliver meget vred, rastløs mv og egentlig reagerer på samme måde, som hvis der sker for meget omkring ham. Hvis vi omvendt bestemmer os for at lave noget sammen for at aktivere den lille dreng, ja så kan vi også ende med at se denne reaktion.

Det kan være en meget svær balancegang at finde den rette portion aktivitet samtidig med, at det er på det rette tidspunkt og det rette sted. Vi har endnu ikke formået at knække koden, men arbejder løbende på sagen og bliver gradvist klogere og klogere, selvom dét, der gør sig gældende én dag ikke nødvendigvis gør sig gældende den næste dag. Vi må derfor nok bare acceptere, at vi ikke får knækket koden, så længe Silas ikke selv er stor nok til at mærke efter, hvad han har brug for.

Der er ingen tvivl om, at det er sværest for Silas at have det på den måde. Men når det er ens børn, så smitter det selvfølgelig også af på os forældre! En personlig udfordring for mig ved at have en udadvendt dreng er, at jeg til tider godt kan synes, at vi som familie kan være meget “udstillet”. Dette særligt, når Silas fra det ene øjeblik til det andet får et raserianfald i offentlig forum – eller måske også engang imellem, når vi er sammen med mennesker, som vi kender mere eller mindre godt.

Med det mener jeg, at jeg kan føle, at vi bliver genstand for en del opmærksomhed, når disse situationer opstår. Ja det kan alle forældre jo nok godt nikke genkendende til at have prøvet, for hvilket barn har ikke smidt sig på gulvet i ren og skær protest?! Vi oplever det nok bare lidt mere end andre, og måske er det bare blevet svære og svære for mig at smile af situationen, da jeg jo et eller andet sted for ondt i hjertet over at se, at Silas reagerer på denne måde.

Og jeg kan sagtens forstå, at folk kigger på os! Jeg må ærlig indrømme, at jeg tidligere selv kunne nå at tænke “Hold op en uopdragen unge, der skriger, slår, går den anden vej, bare fordi han ikke får sin vilje!” Er der mon nogen, der kan sige sig fri for det? Efter vi har fået Silas synes jeg dog, at jeg er begyndt at se på det på en anden måde, og har et ønske om at tilkendegive over for den forælder, der står i situationen, at jeg sagtens kan forstå dem og ikke på nogen måde dømmer dem eller deres barn! Jeg ved nemlig om nogen, hvor ydmygende og svært det kan være som forælder, og hvor magtesløs man føler sig! For det er på ingen måde, fordi vi ikke har opdraget Silas, men fordi han ikke kan rumme situationen – i hvert fald de fleste gange! Selvfølgelig gør det andet sig også gældende engang imellem!

Hvis Silas er i balance er han på mange måder en meget nemt barn at være sammen med og have med på tur. Det er heldigvis også min oplevelse, at de andre børn fx i børnehaven rigtig gerne vil ham, hvilket giver mig ro i sindet for det må jo betyde, at han også har rigtig meget godt at bidrage med. Og der er jo heldigvis også nogle gode sider ved at være særligt sensitivt – de er bl.a. ofte kreative, begavede, omsorgsfulde dybsindige og har stor indlevelsesevne. Silas bliver bl.a. rost for at være meget kærlig over for de andre børn – især de mindre børn, han er intelligent, hurtig i opfattelsen og indlæringen og meget nysgerrig anlagt, hvilket jo også er gavnlig ift. at komme frem i verden.

Jeg ville ønske, at der generelt i samfundet var en større viden omkring særligt sensitive, uden at det på nogen måde skal gøres til en diagnose. Det er det på ingen måde – det er et personlighedstræk! Flere i vores omgangskreds har bl.a. givet udtryk for, at det for dem gør en stor forskel, at vi har været meget åbne omkring det, da det også bliver nemmere for dem at agere i det. Heldigvis begynder der stille og roligt at være mere og mere fokus på denne gruppe (som faktisk er mellem 15-20% af alle mennesker), så mit ønske er stille og roligt ved at gå i opfyldelse. Ikke fordi jeg på nogen måde tror, at det er nemmere at have en indadvendt type. Jeg tror faktisk omvendt, at det på nogle punkter er nemmere, at være Silas, da han kommer af med sin vrede og sine frustrationer mv. i stedet for at gemme dem indeni sig selv. Jeg håber dog, at jeg med dette kan være med til at belyse, at det altså ikke er alle særligt sensitive, der er stille og tilbageholdende børn, men at det urolige barn også kan være i denne kategori.

Under tilblivelsen af dette indlæg har jeg brugt Google til at søge på Særligt sensitive børn, udadreagerende, hvor jeg er stødt på denne artikel, som giver en virkelig god og rammende beskrivelse af Silas’ sind. Heri beskrives de udadreagerende sensitive børn som signalstærke. Artiklen har medført, at jeg har læst lidt mere om kendetegnene for signalstærke børn. Og jeg føler, at jeg er blevet klogere og har fundet en meget rammende beskrivelse på Silas. Det er derfor helt klart noget, der skal bringes med til netværksmødet d. 28/8-14 i børnehaven sammen med PPR og ergoterapeuten. Det er selvfølgelig med det in mente, at jeg ikke selv er ekspert på området og derfor ikke selv kan “putte” Silas i denne kasse (og jeg  ved, at man kan komme til at se spøgelser ved at bruge Google) Alligevel er jeg selv blevet optaget af emnet og vælger derfor at dele det med jer, og jeg er trods alt ekspert på mit eget barn! Der er dog helt klart et par bøger, som jeg skal have fat i, så jeg kan læse lidt mere om det. Er du ligesom mig blevet mere nysgerrig på signalstærke børn, så har jeg fundet denne hjemmeside, som er et besøg værd.

Puha det blev et langt indlæg, men jeg trængte åbenbart til at få lidt luft 🙂 Tak til dem, der fulgte med hele vejen! Men som billederne jo også viser, så har vi også et meget glad barn en stor del af tiden, og det er nok i bund og grund det, der giver energien til også at klare de knap så lykkelige stunder.

provinsmor.dk

Tagget , ,

2 thoughts on “Særligt sensitiv, udadreagerende

  1. […] ham. Men puha det kan være en svær opgave! Noget jeg tidligere har skrevet om på bloggen, bl.a. her og […]

  2. […] lidt udfordringer at være Silas og Silas’ forældre. Det er bl.a. blevet til indlægget; Særligt sensitiv, udadreagerende, Om at føle sig slået hjem i ludo og Det udadreagerende barn. Allerede tilbage i vuggestuen kom […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *