Søndag, åbent landbrug og sidste dag som barslende mor

Lige et lille hurtigt pip fra mig – det allersidste pip som barslende mor!! I morgen går det nemlig løs – jeg tager hul på det næste punkt på mit CV, når jeg starter op i min nye stilling. Jeg glæder mig, men er samtidig virkelig spændt, og er ret sikker på, at den næste uge bliver hård! Det bliver hårdt at kommer i gang, men jeg tror også på, at det bliver godt! Det vender jeg selvfølgelig tilbage til i løbet af de kommende dage – hvis jeg orker 😉

Weekenden har været god ved os – afslappende og hyggelig. Silas har brugt en hel del tid sammen med bedstevennen, vi har været på barselsbesøg og har haft besøg af en værdsat veninde. Og i dag, har vi ligesom resten af Danmarks børnefamilier selvfølgelig været til Åbent Landbrug. Og jeg må tage hatten af og sige, at det virkelig var et fint og gennemført arrangement, hvor der var rig mulighed for underholdning til børn. Silas brugte en del tid i containeren med korn, samtidig med, at han så fint belærte mig om, at korn altså blev til mel – det havde han nemlig hørt nogle af de andre børn sige 😉 Derudover var han en tur af sted på pony og bagte pandekage over bål – eller det endte selvfølgelig med, at det var mig, der bagte pandekage over bål! Og så var vi selvfølgelig en tur i stalden for at se de små kalve og malkekøerne. Og der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage næste år!!20150920_113128 20150920_111116 20150920_115517 20150920_113446 20150920_105825 - Kopi

Barslen synger nu på sidste vers, og det er vildt at tænke på, hvor hurtigt 1 år er gået, men det er endnu mere vildt at tænke på, hvad der er sket på det år. Ikke mindst med mig men med hele vores familie. Det er slet ikke til at forstå, at Valde ikke altid har været en del af vores familie. Han er brikken, der ‘bare’ er faldt ind og brikken, der passer perfekt sammen med os andre!

Nu starter en ny hverdag og det virkelige liv som en familie på 4 – det er jeg sikker på, at I nok skal komme til at høre meget mere om 🙂 Wish me luck med det nye job!

Tagget , ,

2 tanker om “Søndag, åbent landbrug og sidste dag som barslende mor

  1. Held og lykke!! Hvor bliver det bare spændende 😀

    1. Tak for det Charlotte. Det bliver mega spændende at starte i nyt job og mega spændende at se, hvordan hverdagen kommer til at hænge sammen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *