Solcreme – den evige fjende mod barnet

Solcreme – den evige fjende herhjemme. I hvert fald hvis du spørger Silas. Han hader det, og kan lave alle mulige krumspring for at blive fri for at få det smurt på samtidig med, at han græder ulykkeligt eller er helt tosset. Han hader det, og jeg kan personligt virkelig godt forstå ham, da jeg har det på fuldstændig samme måde.

Alligevel er der ingen kære mor!! For med det røde hår er der selvfølgelig også fulgt en sart hud med. Jeg har selv en sart hud og har været forbrændt mange gange, men i takt med alderen og al den tale om hudkræft, har jeg fået en meget større respekt for solen. Især fordi jeg selv har rigtig mange modemærker, som jeg by the way burde få tjekket!! Så poden slipper ikke, da det jo er med at passe på de små mennesker.

Heldigvis dumpede der den anden dag en pakke ind til mig med UV-tøj og en kasket til Silas fra jollyroom.dk.

IMG_8554 IMG_8557

Det kan måske være med til at gøre problemet mindre, selvom jeg godt ved, at vi ikke helt slipper for det, da tøjet jo ikke dækker hele kroppen. Det smarte ved tøjet er, at det både kan bruges som badetøj og almindelig sommertøj. Jeg er ret spændt på, hvordan Silas tager at få tøjet på, og hvor åndbart og varmt det er, da han er en ret varm dreng. Men det kommer der mere om senere, når vi har testet tøjet.

Indlægget laves i samarbejde med Jollyroom.dk

Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *