Spidskålspizza

SpidskålspizzaJeg bruger spidskål til rigtig meget, så efter at have set opskriften på en spidskålspizza, skulle jeg selvfølgelig også prøve den af. Børnene er vilde med pizza (den almindelig version), men især jeg vil gerne undgå alt for meget brød i min kost, så derfor prøver jeg gerne alternative muligheder af. Vi har ofte fået blomkålspizza, men efter min mening, så slår denne spidskålspizza den med flere længder, og så synes jeg faktisk også, at den er langt hurtigere at lave, hvilket jo også er et stort plus i hverdagen! Selv min mand var begejstret for den, så den vil fremover blive en fast del af vores madplan, når ungerne ønsker pizza til aftensmad.

Jeg synes ikke som sådan, at man får fornemmelsen af, at sidde og tygge i kål, smagen er ikke kål-agtig, og jeg synes, at bunden hænger rigtig fint sammen. Dagen efter var der en rest tilbage, som jeg spiste kold, hvor jeg faktisk syntes, at det mindede lidt om tærte, og det gjorde den bestemt ikke dårligere at spise kold – helt sikkert en madpakke-mulighed!

Spidskålspizza:

Bund: 
5 æg
1/4 spidskål (eller sommerhvidkål)
2 dl havregryn (glutenfri kan sikkert anvendes) 
Salt

Fyld:
Er selvfølgelig efter eget valg, men et bud kunne være: 

Tomatsauce
Revet ost
Rødløg
Mozzarella
Snackpeber
Cherrytomater
Serrano-skinke
Bredbladet persille

Sådan gør du:
Spidskålen snittes groft i korte stykker. Æg og salt piskes sammen, hvorefter havregryn og spidskål tilsættes. Blandingen hældes ud på en bageplade, hvor det samles til en bund. Bunden bages i ca. 10 minutter ved 200º. 

Spidskålspizza

Herefter kommes fyld på bunden. Jeg smurte bunden med tomat og kom revet ost, rødløg, mozzarella, snackpeber og cherrytomater på, hvorefter jeg bagte pizzaen i yderligere 15 minutter ca. Inden servering kommes serrano-skinke samt bredbladet persille på. 

Bon appetit 🙂

 

Tagget , , ,

7 thoughts on “Spidskålspizza

  1. Hvor meget svare 1/4 spidskål Til i Gram cirka? 😊

    1. Jeg vil skyde på ca 300-400 g 😊

  2. Hvor mange personer kan man være om én pizza?

    1. 3-4 stykker måske lidt mere, hvis man får andet ved siden af 😊

  3. Jeg vil gerne lave denne Pizza og vi er 3 voksne og havde ikke planer om at lave andet ved siden af. Skal jeg så lave 2 pizzaer?

    1. Jeg vil synes, at 1 stk er nok, hvis det er normaltspisende folk 😊 Den fylder næsten en hel bageplade.

      1. Okay, tusind tak for hurtigt svar! Glæder mig til at prøve den senere på ugen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *