Status på opstart i SFO

opstart i sfo
Klar på nye eventyr

Silas har nu gået i mini-SFO i en uge, og ind til videre er det gået over al forventning. Alt er nyt og spændende, og det er pludseligt ikke noget problem at få ham af sted om morgenen længere. Han virker glad og tilpas.

Den første dag stod der 2 pædagoger klar til at tage imod alle de nye børn. Vi kom først ved 8.30-tiden, så jeg tror, vi slap for det værste kaos. Vi fandt hans garderobe, hvorefter en pædagog hjalp ham med at sætte madpakken på plads og få trykket sig selv ind. Og så var han ellers væk! Så efter ca. 5 minutter var jeg igen ude ved barnevognen og på vej hjem, efter at jeg havde sagt farvel et par gange uden at få svar retur. I ved, den der situation, hvor man som forælder bare gerne lige vil have et tegn på, at de har hørt, at man går, så de ikke bliver kede af det, når de opdager det! For selvfølgelig bliver de ked af det – tsk tsk 😉

Ej men altså den der situation, hvor det nok i grunden er mest os, som mor/far, der har brug for at sige ordentlig farvel – fordi det kan være så pokkers svært at give slip! Give slip til en helt ny verden for os forældre. Og drengen giver os heller ikke meget at arbejde med. Han fortæller ikke noget af sig selv, og vi skal passe på med ikke at stille 100 spørgsmål til professoren. Han er en typisk dreng på det punkt – hvorfor skal vi køre en masse rundt i det, der er sket? Og han gider ikke svare på alle vores åndsvage spørgsmål, som vi stiller for at få en lidt bedre forståelse af, hvordan hans nye hverdag, den er. Én af de få bemærkninger, vi har fået har været, at det var fedt, at man i SFO’en ikke behøvede at have skibukser på, når man skal ud på legepladsen 😀 Han nyder tydeligvis, at han selv bestemmer, hvilket tøj han skal have på ud.
Og ellers har vi selvfølgelig også haft drøftelsen af, hvad de andre børn har med i deres madpakker – altså de knap så sunde ting, som mælkesnitter, kakao mv. med. Ting som Silas gerne ville have med hver dag. Ting som moderen ikke sender med hver dag. Min holdning er nemlig, at det er ting, som man kan få lov til at få med en gang imellem, hvilket vi selvsagt selvfølgelig ikke er helt enige om 😉

Men fornemmelsen siger os, at han er glad for at være der – ellers var afleveringen sikkert ikke gået så let. Han virker til at være begejstret for alle de nye omgivelser – især gymnastiksalen og SFO’ens Playstations er et hit.

Afleveringen de andre dage her i ugen har stort set været på samme måde – han var væk, før jeg nærmest nåede at opdage det. Han har knap nok haft tid til at sætte madkasserne i køleskabet og få trykket sig selv ind. Men for fanden – hvor er det skønt! Hvor er det skønt, at vi har fået opfostret et lille selvstændig væsen, som er klar til at stå på egne ben! Nu venter vi selvfølgelig bare spændt på, hvad der sker, når den første magiske tid har lagt sig – forhåbentlig bliver det godt! Indtil videre har jeg heldigvis kunne grine af mine egne bekymringer – det håber jeg holder ved!

Ha’ en skøn weekend alle sammen

Tagget , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *