Tag: at være mor

Når morlivet trækker tænder ud!

I skrivende stund har jeg røvet mig til at siddet lidt ved computeren. Vera ligger ved mine fødder, mens Valde pludselig er faldet i søvn. Valde er hjemme i disse dage – han har fået skoldkopper! Noget jeg egentlig troede var overstået, da han altså var en uge hjemme med skoldkopper, da han lige var startet i vuggestue i september 2015. Enten var det ikke skoldkopper dengang eller også er han én af dem, der er uheldige at få det mere end én gang.

Men han er ramt. Har rigtig mange skoldkopper på hele kroppen, og de klør! Det betyder selvsagt, at det er knapt med søvnen – både for ham og for mig/os! Selvfølgelig er det værst for ham, men det trækker altså tænder ud, når nattesøvnen bliver frarøvet én. Det er jeg på ingen måder vant til, og al min dybest respekt til dem, hvor det ofte sker!

Læs mere

I går blev jeg stolt!

Sansemotorisk profil

Indrømmet – der skal måske ikke så meget til, før man bliver stolt som mor, men i går blev jeg alligevel ekstra stolt af min søn – Silas!

I august måned var vi igen til et netværksmøde i børnehaven. Her blev der talt om den kommende skolestart, samt hvad det kræver af kompetencer – herunder finmotorisk. Børnehaven gav udtryk for, at de godt kunne tænke sig, at det blev undersøgt yderligere, om Silas kunne profitere af et finmotorisk forløb hos én af kommunens børnefysioterapeuter. Dette forslag bundede eksempelvis i, at Silas brugte mange ressourcer ved de finmotoriske opgaver, og hans krop kunne helt sitre af spænding, mens han lavede opgaverne. Derudover var han endnu ikke så øvet i at holde på en blyant, tegne af fri fantasi og indenfor stregerne. Altså noget, der ville være godt at hjælpe ham med inden skolestart. Læs mere

Barnets Bog

Indeholder Affiliate link!

Barnets bogEr jeg mon den eneste, der har et had/kærlighedsforhold til Barnets Bog? Forstået på den måde, at man selvfølgelig skal have en, men at det altså indimellem kan være lidt svært at få den udfyldt – især med barn nummer 2 og 3.

Både ved Valde og Vera har jeg brugt de andres bøger til at sammenligne med, hvornår de har kunne rulle rundt, sidde selv, kravle og alle de der milepæle, som jeg altid har husket at få opdateret. Det har været sjovt at kunne se, hvordan Valde eksempelvis altid har været lidt bagefter i forhold til Silas motorisk, da Silas var ekstrem hurtig til det hele. Nu kan jeg se, at Vera heller ikke på nogen måder har travlt med at komme til næste udviklingstrin motorisk – hvilket for øvrigt passer mig fint – hun følger stort set Valde. Læs mere

Halleluja for en weekend!

Halleluja for en weekend, vi har været igennem!! Jeg har nærmest oplevet, hvordan det er at være alenemor med 3 børn, da Henrik først var på herretur fredag fra midt eftermiddag og efterfølgende blev ramt af influenza lørdag med høj feber. Og han er stadig syg!  Jeg har derfor stort set været alene på fronten. Vi plejer at joke med, at vi aldrig bliver skilt, fordi vi har det ligesom manden i Bilka-reklamerne: “Der er ingen af os, der vil have børnene!” 😉 Og det har jeg bestemt ikke ændret holdning til, selvom vi efter 3 aftener begynder at have fundet rytmen, så alle 3 børn er puttet uden skrig og skrål. Det kræver ellers lidt, da Vera stadig helst vil sidde på arm om aftenen, Valde er nem at putte men vil gerne have læst en bog, og Silas kan endnu ikke finde ud af at overgive sig til søvnen, uden at én af os er til stede. Altså det kræver lidt planlægning, og det ved vi jo alle, hvordan det er med børn 😉 Læs mere

Når ens børn har fødselsdag

Jer, der følger med på Instagram, har måske allerede set, at Valde i dag fylder 2 år! Og så kunne jeg jo nemt skrive et kliché-indlæg om, hvor hurtigt tiden går, og hvor vildt det er, hvor stor han allerede er blevet og så videre… For det er det jo! Men i stedet vil jeg dvæle lidt ved dét, at ens børn har fødselsdag. Ens eget kød og blod. Ens egne gener. Ens egne særlige guldklumper, som der ikke findes lige med!

For det er da særligt, når ens børn fylder år. Og jeg tror måske, at det er én af de ting, der aldrig bliver anerledes, uanset om ens barn fylder 1, 2 eller 43 år – nok særligt for os mødre! Læs mere

Nå er det så hårdt at have 3 børn?

At have 3 børn

Jeg har indimellem fået spørgsmålet om, hvorvidt det er hårdt at have 3 børn, hvor jeg oplever, at folks forventning er, at jeg siger – JA! Og svaret er nok i bund og grund både ja og nej. Vera har klart været det ‘nemmeste’ barn at få. Ikke forstået på den måde, at vi ikke har kunne mærke, at vi er blevet et familiemedlem mere. Det KAN vi! Men forstået på den måde, at overgangen var 2 til 3 familiemedlemmer samt fra 3 til 4 familiemedlemmer har været en langt større omvæltning end overgangen fra 4 til 5 familiemedlemmer. Læs mere

Når fuldamning ikke er løsningen

Fuldamning

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle amme mine børn, og før fødslen af Silas, var jeg selvfølgelig spændt på, om det ville lykkes mig at amme. Dèt er jo ikke altid, at det gør, og det er ikke altid en selvfølge, at det er det bedste valg for barn og øvrig familie.
Ved alle 3 børn er jeg gået ind til det med den indstilling, at jeg selvfølgelig skulle fuldamme. Alle 3 gange har mine børn tabt sig mere, end hvad godt var, måske fordi jeg har fået ret store børn, som kan være svære at holde “ved lige” med råmælken. De har derfor alle 3 fået lidt supplerende modermælkserstatning i en kop, indtil mælken løb til på 3-4 dagen, hvorefter jeg igen gik over til fuldamning.

Læs mere

At bekymre sig!

Da jeg stod med den der test i hånden, som viste, at jeg skulle til at være mor, var den første følelse, der ramte mig – LYKKE og GLÆDE. Og i splitsekundet efter BEKYMRING!! Det er nu snart 5 år siden, at jeg stod med den test i hånden og var gravid med Silas, og er der noget, de 5 år har lært mig, ja så er det, at der ALTID er noget at være bekymret for!

Og for pokker det er også noget af en opgave, man kaster sig ud i, når man sådan får børn. Både under graviditeten, fødslen og hele livet er der mange ting, der kan gå på en helt anden måde, end man kunne ønske sig. Der er derfor ikke noget at sige til, at man (ja jeg går ud fra, at det er en fælles ting!) som mor altid kan finde noget at bekymre sig om. Læs mere

Vuggestuestart – lige om lidt!

IMG_0160Den 1/9 nærmer sig med hastige skridt, og jeg synes faktisk slet ikke, at jeg er klar til at overgive den lille mand til andre. Sådan havde jeg det slet ikke med Silas – måske fordi han var det første barn, måske fordi jeg var mere klar til at starte på arbejde, måske fordi barslen med Silas føltes længere, end denne har gjort, måske fordi Silas var 11 måneder og Valde kun er 8½ måned, måske fordi det var faderen, der stod for indkøringen med Silas, eller måske fordi en hverdag med 2 børn ud af huset virker meget mere uoverskuelig på nuværende tidspunkt? Læs mere

At lege med sine børn og lidt om at være nærværende

Er der noget, som jeg ikke er ret god til, så er det at lege med mine børn. Jeg kan simpelthen ikke blive fanget af det, og har derfor grusomt svært ved at leve mig ind i legene og de roller, som jeg nu engang får tildelt. Det er ikke fordi, at jeg ikke ønsker at lege med mine børn – være nærværende som er blevet så moderne! Men ER det at være nærværende, hvis man i bund og grund ikke gider? There I said it! Jeg gider ikke lege! Læs mere