Tag: børn og søvn

Det er en fase – det er BARE en fase!

Jer der har fulgt med i længere tid ved, at Veras sovehjerte altid har været som vinden blæser om dagen. Og jeg har skiftet mellem at være frustreret og irriteret til i andre perioder at slå ud med armene og acceptere, at det er sådan det er! Det har jeg kunne, fordi Veras sovehjerte altid har været godt om natten – for det har det. Indtil nu!

Siden skoldkopperne brød ud, er det som om, at der er gået kuk i nattesøvnen. Vera går stadig forholdsvis tidligt i seng – oftest ved 19-tiden – men hun har fået sværere ved at overgive sig til søvnen. Tidligere skulle vi blot lægge hende ned og gå, men nu skal hun ofte have hjælp til at falde i søvn og vågner gerne igen efter ca. 30 minutter, hvorefter vi så kan begynde forfra igen! Samtidig er hun begyndt at vågne mange gange i løbet af natten. Hver gang falder hun hurtigt i søvn igen, når hun har fået sutten, men det betyder alligevel en del for min nattesøvn, når man gennemsnitlig bliver vækket minimum 1 x i timen. Tidligere var det en sikker løsning at hive hende over i min seng, men det er som om, at hun ikke længere kan finde den samme ro, så ofte ender det med, at jeg lægger hende tilbage i hendes egen seng igen. Læs mere

Nå er det så hårdt at have 3 børn?

At have 3 børn

Jeg har indimellem fået spørgsmålet om, hvorvidt det er hårdt at have 3 børn, hvor jeg oplever, at folks forventning er, at jeg siger – JA! Og svaret er nok i bund og grund både ja og nej. Vera har klart været det ‘nemmeste’ barn at få. Ikke forstået på den måde, at vi ikke har kunne mærke, at vi er blevet et familiemedlem mere. Det KAN vi! Men forstået på den måde, at overgangen var 2 til 3 familiemedlemmer samt fra 3 til 4 familiemedlemmer har været en langt større omvæltning end overgangen fra 4 til 5 familiemedlemmer. Læs mere

04:18

Det var lige nøjagtig det, vækkeuret stod på, da Valde valgte at brillere med sin vågenhed i morges. Mor var ikke sur, mor var ikke skuffet, men mor er ved at være pokkers træt! I går stod uret på 04:38, dagen før 05:07 og dagen før 04:52 – behøver jeg blive ved?

Det er i sandhed en meget morgenfrisk dreng, som vi har fået os. Han har aldrig sovet længe om morgenen, men har da altid trukket den til kl. 05.15/05.30.
Læs mere

Rutiner er til for at blive ændret – i hvert fald, når man har børn

wpid-abm_1446493561.jpgJeg elsker rutiner og har det egentlig bare allerbedst, når alting er som det plejer. Sådan er det også for de fleste børn, men der er ikke nogen, der er bedre til at ændre på dem end netop børn! Et meget relevant eksempel herhjemme pt. er Valdes søvn. Han har alle dage været en meget let dreng at putte – både om dagen og om aftenen. Sådan er det ikke helt længere! Som jeg skrev den anden dag, er han begyndt at drille lidt med søvnen om dagen, hvor han kan ligge længe i barnevognen uden at falde i søvn, selvom han er snudetræt. Læs mere

Tigerspring #1

TigerspringJeg var så småt begyndt at tro på det der, folk siger; “Hvis ikke du får det nemme barn som nr. 1, så får du det som nr. 2” for lillebror har virkelig været en nem baby so far. Han er ligesom bare faldet ind i familiens rytme og virker til at være en meget tålmodig gemyt. Han spiser godt, har stort set ingen mavekneb, og det bedste af det hele er – han sover! Læs mere

Hverdagens små øjeblikke #9

Når trætheden bare bliver for overvældende!

Sidste tirsdag skete der noget, som vi aldrig har oplevet før. Vi havde faktisk få dage forinden talt om, at det der med, at børn falder i søvn under aftensmaden aldrig kom til at ske herhjemme, da Silas normalt er typen, der bare bliver ved med at køre på, selvom han er træt.

Og så kom den kære nemesis! Læs mere

Sover I sammen med jeres barn/børn?

Herhjemme gør vi! Silas har stort set aldrig sovet 100 % igennem. Jeg kan måske i alt mindes 3 gange, hvor han har sovet fra han blev puttet til omkring kl. 05.00 om morgenen, og det kan man jo ikke just påstå er mange, når han er godt 3 år.

Han bliver hver aften puttet i sin egen seng, men hver nat ender han hos os. Det skyldes blandt andet, at jeg ikke orker at skulle op af sengen alt for mange gange i løbet af natten, da han altid vågner igen, hvis jeg blot giver ham sutten og putter ham igen. Henrik forsøger indimellem at gå ind til ham, men det skaber ofte mere uro, Læs mere

En alt for træt dreng

Provinsmor.dkSkal da lige love for, at det var en træt dreng, vi fik hjem i dag!! Eftermiddagen startede fint med en glad (om end træt) dreng, der gerne ville sidde lidt med Ipad’en, da han kom hjem, hvilket han får lov til hver eneste dag. Vi forsøgte flere gange uden held at lokke ham i bad, da vi godt kunne se, at han var meget træt, men han mente bestemt, at han skulle have aftensmad først – sådan plejer det jo at være. Læs mere

Manglende middagssøvn

Vi har i samarbejde med børnehaven arbejdet på at vænne Silas fra middagssøvnen. Det er yderst sjældent, at Silas sover til middag nu, men det er jo ikke det samme,  som at det er let. Den dårlige samvittighed kan godt komme rullende hen over en, når han sidder et eller andet sted og sover eller øjnene er helt røde af træthed. Alligevel vælger vi at holde fast, da det ellers går for meget ud over nattesøvnen, og så er han jo bare ramt dagen efter igen. Læs mere