Tag: familieliv

Vera 1 år

Indeholder reklame-link! 

Der er nu officielt ikke nogen baby i vores husstand længere – Trunte er nemlig fyldt 1 år og kan nu kalde sig selv for Tumling i stedet for! Og som altid, så er tiden på bedste klichevis gået alt alt for stærkt! Det er faktisk slet ikke til at forstå, at hun allerede er 1 år gammel, men når man så tænker over, hvad der er sket med hende i løbet af det år, så er det måske ikke så underligt. Hun er gået fra at være et passivt lille væsen til at være et individuelt, stædigt, temperamentsfuld, kærligt, sjovt, pudsig væsen, som gradvist viser os mere og mere af sin personlighed og som giver os al den kærlighed, som vi kan rumme. Og en personlighed, som jeg er sikker på nok skal komme til at give os visse udfordringer 😉  Læs mere

Hvorfor er det så svært at få fælles venner?

Det er sikkert ikke alle, der synes det, men jeg er ret sikker på, at der også sidder nogle derude, der kan nikke genkendende til den tanke. Hvorfor er det så svært at få fælles venner?

Selvom Henrik og jeg har kendt hinanden i 13½ år, ja så er det faktisk stadig begrænset, hvor mange fælles venner, vi har. Jeg har mine veninder. Nogle gode veninder! Nogle veninder som Henrik også har et godt forhold til, og som han snakker godt med. Alligevel vil jeg ikke kalde dem fælles venner. Selvom de fleste af mine veninder også efterhånden har fået mand og børn, så er det ikke sådan, at vi hænger ud sammen som familier. Hvorfor aner jeg faktisk ikke, men måske er vi bare alt for forskellige, når det kommer til stykket, og måske også lidt for adspredt rent geografisk. Læs mere

Børn og Ipad

Børn og IpadBørn og Ipad er et ret omdiskuteret emne efterhånden. Vi har altid haft et rimeligt afslappet forhold til brug af Ipad. Vi oplevede til at starte med, at Silas var ret god til selv at regulere, hvor meget han brugte den. Han brugte den klart mest om vinteren, og når han var træt. Ipad’en har nemlig stort set været den eneste ting, der kunne få Silas til at slappe af og sidde stille – fjernsynet havde eksempelvis ikke den samme effekt. Så det var jo meget godt – eller var det?

Gradvist oplevede vi, at Ipad’en blev mere og mere vigtig. Da det var aller værst kunne Silas stort set ikke foretage sig noget, uden at han havde Ipad’en med, og det begyndte at få betydning for hans sociale liv. Han ville hellere se Ipad end eksempelvis lege med andre børn eller lege med sit legetøj. Han holdt simpelthen op med at lege!!! Læs mere

#Giisenvidere – Mødrehjælpens Sommerhjælp

Mødrehjælpens sommerhjælp

I går delte jeg et billede af Valde på Instagram med en is. Herhjemme er is en stor del af sommeren, da det ligesom på én eller anden måde hænger sammen. Sjældent er vi på tur uden, at ungerne (og ofte også vi voksne) får en is. Og heldigvis har vi råd til det!

For det var nemlig ikke bare for at vise Valde spise is, at jeg postede billedet. Det havde et formål – et vigtigt og fantastisk formål, hvis I spørg’ mig!

Mødrehjælpen har startet en kampagne op her fra 1. juni, hvor de samler ind til Sommerhjælp til udsatte børn. Det går i sin enkelthed ud på, at de samler midler ind til at kunne give udsatte børn et godt sommerminde sammen med deres familie. Mødrehjælpen giver simpelthen en entrebillet til en oplevelse til alle børn i familien under 18 år samt mor og/eller far. Derudover får hvert barn 200 kr. i lommepenge, så der er til en IS og noget frokost samt 200 kr./barn til transport.  Læs mere

Status på opstart i SFO

opstart i sfo
Klar på nye eventyr

Silas har nu gået i mini-SFO i en uge, og ind til videre er det gået over al forventning. Alt er nyt og spændende, og det er pludseligt ikke noget problem at få ham af sted om morgenen længere. Han virker glad og tilpas.

Den første dag stod der 2 pædagoger klar til at tage imod alle de nye børn. Vi kom først ved 8.30-tiden, så jeg tror, vi slap for det værste kaos. Vi fandt hans garderobe, hvorefter en pædagog hjalp ham med at sætte madpakken på plads og få trykket sig selv ind. Og så var han ellers væk! Så efter ca. 5 minutter var jeg igen ude ved barnevognen og på vej hjem, efter at jeg havde sagt farvel et par gange uden at få svar retur. I ved, den der situation, hvor man som forælder bare gerne lige vil have et tegn på, at de har hørt, at man går, så de ikke bliver kede af det, når de opdager det! For selvfølgelig bliver de ked af det – tsk tsk 😉 Læs mere

Om stilhed, manglende nattesøvn og skoldkopper på 3. uge

Skoldkopper
De første små skoldkopper

Der har været lidt stille her på bloggen og på de sociale medier i det hele taget. Årsagen til det har været, at Vera nu også er ramt af skoldkopper. Vi har derfor haft skoldkopper i huset i knap 3 uger, og det har ærlig talt trukket tænder ud!

Valde, som jeg tidligere har skrevet, var ret hårdt ramt af skoldkopperne. Han er for længst ovenpå og var af sted i vuggestue hele sidste uge. Torsdag i sidste uge begyndte de første skoldkopper så at komme hos Vera. I starten tænkte jeg, at det da ikke var så slemt – hun havde ikke så mange. Men jeg skal da lige love for, at de piblede frem lørdag, søndag og mandag overalt på kroppen, og hun har været ret medtaget af det med feber, kløe og generelt bare været utilpas og ikke den glade pige, som hun plejer.  Læs mere

Vera 6 måneder

I dag fylder Vera 6 måneder! Det betyder bl.a., at der nu er mindre barsel tilbage med hende, end jeg har holdt. Det betyder, at vi snart får besked om, hvor hun skal passes til august. Det betyder, at hun må begynde at få kød og gradvist nærme sig mere resten af familiens mad. Det […]

Læs mere

Er dit barn Viljestærk? Anbefaling af bogen “Slut fred med dit viljestærke barn – og dig selv”

Slut fred med dit viljestærke barnReklame

Viljestærk – hvad betyder det? For mig er det et positivt ladet ord – en modsætning til stædig, tvær, Rasmus modsat etc. Ord, som jeg ofte har hørt mig selv sige om Silas. For han er en MEGET bestemt herre, som godt ved, hvad han vil og ikke vil. Og hvis ikke han selv vil, ja så kan det godt være en ret stor kamp at få ham til at gøre det alligevel. En kamp der ofte resulterer i en konflikt og vrede både hos ham og os! Og indimellem er vi fra omverdenen blevet mødt med forestillingen om, at det skal han på ingen måder bestemme – han skal gøre, hvad vi siger! Og hvor er vi blevet frustreret, når vi er blevet mødt med den indstilling! For sådan er det bare ikke i vores verden! Vi kan sagtens trumfe noget igennem, men hvad er der ved det, når det resulterer i en sur og ked af det dreng?

Læs mere

Sådan er forældrelivet også

ForældrelivetI søndags var vi i Leos Lege(helvede)land. Første længere tur ude alle mand efter Veras ankomst til verden. Vi har jo udfordringen herhjemme, at der stort set konstant er minimum et barn, der sover, i tidsrummet fra kl. 08 til kl. 16 ca. Men i torsdags blev vi enige om, at vi for en gangs skyld ville tilgodese Silas, og så måtte det koste lidt på de andre to og deres søvn i løbet af dagen, da vi godt var klar over, at Vera ikke ville sove ret meget og Valde slet ikke, mens vi var i legelandet.

Vi spurgte én af Silas’ venner, om han ville med. Det er lidt sjovere for Silas, når der er en jævnaldrende at lege med – vi forældre kan altså ikke gøre det helt på samme måde. Og vennen ville heldigvis rigtig gerne med. Alt gik som smurt. Vi kom af sted til det aftalte tidspunkt, og alle var i godt humør. Dét i sig selv er jo en kæmpe succes! 😉 Vi ankom til Leos Legeland. Vi havde aldrig været der før, og kunne derfor ikke været 100 % forberedt på, hvad der ville ramme os. Vi startede med at smide 20 kr. ud af vinduet pga. skabene i garderoben, hvor det koster en 10ér hver gang skabet åbnes. Det havde ingen af os været opmærksom på, og I ved sikkert, at når man er barn, så skal man selvfølgelig låse, låse op, låse, låse op – og så var de penge væk. Vi droppede derfor at få et skab under store protester fra Silas – for tænk nu hvis, der var nogle, der tog hans sko og jakke! Læs mere

Halleluja for en weekend!

Halleluja for en weekend, vi har været igennem!! Jeg har nærmest oplevet, hvordan det er at være alenemor med 3 børn, da Henrik først var på herretur fredag fra midt eftermiddag og efterfølgende blev ramt af influenza lørdag med høj feber. Og han er stadig syg!  Jeg har derfor stort set været alene på fronten. Vi plejer at joke med, at vi aldrig bliver skilt, fordi vi har det ligesom manden i Bilka-reklamerne: “Der er ingen af os, der vil have børnene!” 😉 Og det har jeg bestemt ikke ændret holdning til, selvom vi efter 3 aftener begynder at have fundet rytmen, så alle 3 børn er puttet uden skrig og skrål. Det kræver ellers lidt, da Vera stadig helst vil sidde på arm om aftenen, Valde er nem at putte men vil gerne have læst en bog, og Silas kan endnu ikke finde ud af at overgive sig til søvnen, uden at én af os er til stede. Altså det kræver lidt planlægning, og det ved vi jo alle, hvordan det er med børn 😉 Læs mere