Tag: ferie

Ferie er skøn men…

Ferie med børnI den perfekte verden er dét at holde ferie som en familie kun fantastisk! I den reelle verden er jeg ret sikker på, at det langt fra er sådan. Misforstå mig ikke! Jeg elsker at holde ferie sammen med min familie, og generelt går det også rigtig godt, men at holde ferie laver altså også lidt ravage i det hele, når vi er en familie, der består af individer, der fungerer bedst under faste rammer.

Når det er sagt, så er ferien herhjemme gået markant bedre, end den før har gået. Vi har ikke haft de samme udfordringer med at finde ned i ferie-tempoet, hvilket på ingen måder har givet de samme konflikter, som vi ellers før har haft. Før i tiden tog det gerne 1-2 uger, inden ferie-tempoet indfandt sig, mens det i år tog nogle få dage. Det har faktisk været rigtig rart ikke at skulle bruge så meget energi på konflikter samt ikke at stå tilbage med en følelse af, at ferien faktisk næsten var slut, inden feriestemningen rigtig indfandt sig.

Den første uge af vores ferie, var vi som tidligere skrevet i sommerhus. Herefter har ferien egentlig primært bestået af Tøffetid herhjemme med noget få små turer ud af huset. Tøffetiden har været god, og det har også gjort noget ved søskendeforholdet – på godt og ondt vil jeg tilføje 😉 Alligevel, kan jeg godt indimellem blive ramt af følelsen af, at det er en kedelig ferie for især Silas, men helt ærlig, så tror jeg faktisk, at han er ravruskende ligeglad! Ferie for ham er ikke lig med at skulle ud og se alt muligt og opleve den ene store ting efter den anden. Det døjer han faktisk lidt med at rumme! Ferie for ham er lige så meget, at han selv kan disponere over sin tid og gøre dét, som han gerne vil. Læs mere

Det der restferie – det er egentlig okay!

RestferieJeg er heldig, at jeg har 5 dages restferie, som jeg skal have anvendt inden 1. maj, og den første feriedag har jeg netop taget hul på, og jeg kan allerede mærke, at det bliver godt. De næste 2 dage er jeg moderen, der aflevere begge børn i institution (emoji-abe der holder sig for øjnene) – for den type mor, er jeg nemlig også!! Jeg synes faktisk personligt, at det er okay engang imellem at tage sig et par fridage alene. Jeg tror på, at det i sidste ende også gavner børnene. Denne gang er det dog ikke så meget for at få tid for mig selv, men simpelthen fordi jeg de næste par dage har et par aftaler, hvor det ikke er så nemt at have børnene med. Læs mere

Påsken er god ved os!

Nøj hvor har vi altså trængt til lidt fridage fra hverdagesns tummerum. Jeg synes, der har været rigeligt fart på den seneste tid og indimellem er det altså bare godt at kunne slå den autopilot fra, der styrer hverdagen!
Henrik har dog haft en del at se til herhjemme, da vi pt. har fået skiftet de sidste vinduer, er ved at få renoveret garagen samt få lavet et stort skur i baghaven. Han har derfor brugt en del tid udendørs og med indkøb af diverse materialer.

Der ud over er tiden brugt på leg/arbejde i haven, legeaftaler for SIlas’ vedkommende, Læs mere

Ferietid

2015-07-20 11.28.49Ferien er i fuld gang herhjemme og er faktisk allerede ved at gå på hæld. 3 uger går jo på ingen tid! Ferien har indtil nu budt på 2 ture i Fårup Sommerland,  en tur i Dyrefarm og en tur i badeland i Skallerup Klit i dag. Derudover har Silas brugt en del tid på at lege med sine venner, kusiner og fætre og ellers bare haft tid til at lege med sig selv og slappe af, og det er vel også det en ferie skal bruges til? Vi har netop talt om, at vi ikke har været ude på så meget, men når jeg sådan lister det op på papiret, så er det vist i bund og grund godt nok. Nej vi har ikke været på ferie og overnatning uden for hjemmet, men det er et bevidst valg, vi har taget, da vi år godt kunne tænke os at tage på nogle én-dags-ture i stedet for. Læs mere

På springtur

Provinsmor.dkDenne lille gut var i går på en kort springtur. Da jeg hentede ham i børnehaven, blev jeg mødt af en pædagog, som fortalte, at hun havde givet Silas en stor skideballe, så hvis han fortalte, at hun havde været sur på ham, så var det altså rigtig nok! Årsagen til skideballen var, at Silas var kravlet over hegnet og 2 andre drenge var på vej samme vej. Læs mere

Sommerferien vol. 2

Vi har netop afholdt endnu en uges sommerferie, hvor vi har været i sommerhus i Feriecenter Søhøjlandet. Vejret var bestemt ikke med os – det har jo nærmest været efterår, men heldigvis kommer vi langt med en svømmehal! Silas er en kæmpe vandhund, og vi har derfor dagligt været oppe og bade, hvor han har taget mindst 100 turer i vandrutchebanen – hver dag. Det er fedt at se, at han er så fortrolig og glad for vandet. Det er jeg så absolut slet ikke – kan faktisk ikke fordrage at få hovedet under vand – så derfor har det været vigtigt for mig, ikke at få smittet Silas med denne “angst”. Og det er vist lykkedes meget godt 😉 Læs mere

Forberedelse til ferie både praktisk og med en særlig sensitiv gut

Vi tager snart en smut i sommerhus i Feriecenter Søhøjlandet. Vi var også på ferie derned sidste år, og vi synes, at det er et skønt sted at have Silas med (der er jo et badeland!) og feriecenteret ligger i et fantastisk naturområde. Der er altså vildt flot nede ved Silkeborg!

Hus_D8_ude_jpgVi skal igen i år bo i ét af disse huse. Billedet er lånt fra feriecenterets hjemmeside.

En tur i sommerhus er dog en ferie, der kræver en smule planlægning ( i hvert fald for et forholdsvis struktureret menneske, som jeg ;)) og så er det jo heldigt, at jeg er ret så stor fan af lister. Læs mere

Sidste feriedag

Så ramte vi sidste feriedag i denne omgang herhjemme, og det gør egentlig slet ikke noget. Måske skyldes det, at vi kun skal arbejde i 14 dage, da vi har ferie igen i uge 34? Måske skyldes det, at jeg kan ane barslens begyndelse i det fjerne (det er faktisk snart!)? Eller måske skyldes det, at vi de sidste dage har haft en meget arrig dreng, som vist også trænger til, at hverdagen igen melder sin ankomst?

Uanset hvad så rammer hverdagen os igen i morgen, og jeg er ret sikker på, at den første arbejdsuge/børnehaveuge bliver hård, Læs mere