Tag: Kærlighed

Den irriterende lillebror og den sjove storebror

_MG_9357I kender den sikkert allerede, hvis I selv har søskende eller børn. Den klassiske rollefordeling mellem søskende! Den begynder så småt at gøre sit indtog herhjemme, og indtil nu er det egentlig bare morsomt at være tilskuer til, og dét er sikker med at nyde det, mens jeg har det på den måde. Inden vi får set os om, er vi nok ved at hive hårene af os selv over at skulle høre på de evindelige drillerier og skænderier, der kan være mellem søskende. Læs mere

Hverdagens små øjeblikke #24

Baby i køkkenet

Babyen herhjemme er der ikke længere så meget baby over! Endnu engang kommer det bag på én, hvor hurtigt tiden går, og hvor kort tid de egentlig er helt små og hjælpeløse. Valde har fuld fart på for tiden, og er nu blevet ret god til at rejse sig op ved al ting og sætte sig op. Det betyder selvsagt også, at de små pilfingre også er i alting. Læs mere

..livet går jo videre.. vol. 2

Hermed anden del af Brittas fortælling om dengang, hun mistede sin far. Første del kan læses lige her.


ABM_1436388863Dagene efter begravelsen blev jeg ramt af en ubeskrivelig træthed. Jeg sov nærmest døgnet rundt. Jeg kunne ikke samle mig om at ”komme tilbage til virkeligheden”. Dagene gled sammen og selvom vækkeuret ringede, kunne jeg ikke komme ud af sengen for at komme af sted til skole. Efter et stykke tid måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne fortsætte på den måde – jeg var nødt til at komme i gang igen, selvom det var mest trygt at blive hjemme! Her var der jo ikke nogen som spurgte om noget.. Ingen som kunne gennemskue mig, når jeg sagde, at det gik godt…! Læs mere

..livet går jo videre..

For nyligt skrev jeg et indlæg, hvor jeg gav jer læsere frit spil til at blive gæsteblogger her i mit lille univers. Jeg var spændt på, om der var nogen, der havde lyst, men det havde Britta heldigvis.

Britta mistede sin far tilbage i 1998, da hun var 19 år gammel. I 2007/08 satte Britta sig ned og skrev sine tanker og erindringer ned fra tiden omkring faderens død samt den efterfølgende sorg, som ikke var let. Fortællingen har derfor nogle år på bagen, men jeg tænker ikke, at det gør noget. Følelsen og sorgen i forbindelse med et stort tab, er vel noget af det, som ikke ændre sig – uanset hvor meget vi mennesker ændr os?! Jeg er derfor sikker på, at der sidder nogen derude bag skærmen, som kan nikke genkendende til Brittas fortælling, og som måske endda bliver ført tilbage til en tidligere sorg. Jeg er sikker på, at der vil være nogen, som igen kan mærke den der følelse i maven, når man mister en person, som betyder alt for en, og som man aldrig vil kunne få tilbage. Et bevis på, at sorgen kommer man aldrig over, men man lærer at leve med den – med tiden!
Læs mere

Hvad får man, når man bliver mor

For lidt tid siden skrev jeg et indlæg om: “Hvad ofre man, når man bliver mor“. Deri skrev jeg, at en dag ville vende tilbage til, hvordan ens liv bliver beriget, når man bliver mor, på godt og ondt. Og det blev altså i dag, at jeg fik lyst til at skrive om det. Først og fremmest så får man jo lov til at være med i den eksklusive klub af mødre, der skal fejres på søndag. Jeg har altid holdt af mors dag, da jeg selv synes, at jeg har jordens bedste mor. Men alligevel er det jo noget ganske særligt, når man pludselig selv er mor ♥ Det er jo helt fantastiske med denne ekstra dag, hvor man måske bliver forkælet med en lille ting, blomster, chokolade, en tegning, et billede eller noget helt andet. Og i bund og grund er det jo ligegyldigt hvad – det er tanken, der tæller. Læs mere

Aldersforskel i et parforhold

I maj 2005 flyttede jeg ind hos Henrik efter knap 1½ års forhold. Det vil sige, at vi i år har boet sammen i 10 år! Så er det ikke så sært, at vi er ved at kende hinanden rigtig godt. Vi fandt sammen, da jeg gik i 2.g på gymnasiet, og jer der har læst Om Provinsmor.dk eller kender mig ved, at aldersforskellen mellem Henrik og jeg er større end i de fleste forhold. Knap 20 år helt præcist!! På daværende tidspunkt var jeg knap 17 år, og Henrik var 36 år, nyskilt og havde 2 børn. Læs mere

Om at være i sorg

Shit så kom der alligevel til at gå lang tid til det næste indlæg her på bloggen! Vores computer er stået af, og selvfølgelig på et tidspunkt, hvor jeg ikke ligefrem synes, at de private finanser er til det. Men sådan skal det vel være? Men at stå uden en computer er virkelig et handicap for en blogger – nærmest på højde med ikke at have et kamera! Jeg kan selvfølgelig skrive fra Ipaden, men det er bare ikke helt dette samme og tager meget længere tid. Men det er altså det, som jeg pt. må tage til takke med.
Læs mere

Om at være mor

10521936_1522526118016632_3210969655882076937_n
Jeg elsker denne tegning fra Sten og Stoffer. Og det er måske egentlig ikke helt forkert 😉

Da jeg i sin tid blev mor for første gang, havde jeg glædet mig til den dag, hvor jeg selv skulle opleve at blive mor, rigtig længe. At den dag så trak en smule ud grundet lidt problemer ift. fertiliteten – ja det gjorde så absolut ikke, at jeg glædede mig mindre! Heldigvis var problemet ikke større, end at det kunne løses, og jeg kunne, set i bakspejlets lys, forholdsvist hurtigt se frem til at skulle være nogens mor.

At være mor er det fedeste job og den mest ærefulde titel, jeg endnu har fået, men det er f…. også det hårdeste job, som jeg har haft. Man har jo ikke fri kl. 16, og man kan jo ikke skubbe ansvaret videre til sin leder. Næ man hænger sgu selv på den, døgnet rundt, året rundt! Læs mere

Jeg bliver så glad…

… hver gang, der er nogle i vores familie/omgangskreds, der bliver forældre. Og denne melding fik jeg endnu engang i går fra én af mine kære veninder. Det er altid så dejligt, når en fødsel er veloverstået og alle har det godt, og det sætter altid lidt tanker i gang – især efter, at jeg selv har prøvet det.

Mine tanker begynder straks at kredse om den skønne tid, der nu venter den lille nye familie. Her tænker jeg bl.a. på den første tid, hvor man opholder sig i en lille barselsboble, Læs mere

Sommerferien vol. 2

Vi har netop afholdt endnu en uges sommerferie, hvor vi har været i sommerhus i Feriecenter Søhøjlandet. Vejret var bestemt ikke med os – det har jo nærmest været efterår, men heldigvis kommer vi langt med en svømmehal! Silas er en kæmpe vandhund, og vi har derfor dagligt været oppe og bade, hvor han har taget mindst 100 turer i vandrutchebanen – hver dag. Det er fedt at se, at han er så fortrolig og glad for vandet. Det er jeg så absolut slet ikke – kan faktisk ikke fordrage at få hovedet under vand – så derfor har det været vigtigt for mig, ikke at få smittet Silas med denne “angst”. Og det er vist lykkedes meget godt 😉 Læs mere