Tag: Morlivet

En diva er født!

Overskriften er måske lidt bombastisk, men ikke desto mindre, så er det indimellem den opfattelse, jeg/vi har af Vera, når hysteriet for alvor tager fat i hende. Hun er en pige, der ved, hvad hun vil og ikke mindst, hvad hun IKKE vil! Hun finder sig ikke i noget. Hun hyler til, hun får det, som hun vil (vi har prøvet at overse hende indenfor rimelighedens grænser, men hun bliver ved!). Hun har ikke tid til at være lille. Hun er hurtigt. Hun roder ubeskriveligt meget. Hun piller ved al ting. Hun har en indbygget radar, så det nærmest er umuligt at gemme sig for hende, og hun er altid i umiddelbar nærhed af sin mor. Hun er en vaskeægte lillesøster. Og nogle siger, hun er et tro kopi af mig! 😉

Og det er nok i grunden meget rigtigt – både af udseende og af sind. Jeg kan i hvert fald se, at hun ligner utrolig meget den pige på 1½ år, der hænger hjemme på væggen hos mine forældre, og jeg kan så sandelig også genkende mig selv i hendes sind og i de fortællinger, jeg har hørt om mig selv i min barndom.
Læs mere

Når morlivet trækker tænder ud!

I skrivende stund har jeg røvet mig til at siddet lidt ved computeren. Vera ligger ved mine fødder, mens Valde pludselig er faldet i søvn. Valde er hjemme i disse dage – han har fået skoldkopper! Noget jeg egentlig troede var overstået, da han altså var en uge hjemme med skoldkopper, da han lige var startet i vuggestue i september 2015. Enten var det ikke skoldkopper dengang eller også er han én af dem, der er uheldige at få det mere end én gang.

Men han er ramt. Har rigtig mange skoldkopper på hele kroppen, og de klør! Det betyder selvsagt, at det er knapt med søvnen – både for ham og for mig/os! Selvfølgelig er det værst for ham, men det trækker altså tænder ud, når nattesøvnen bliver frarøvet én. Det er jeg på ingen måder vant til, og al min dybest respekt til dem, hvor det ofte sker!

Læs mere

Når ens søn pludselig bliver stor

Når ens søn pludselig bliver storIndimellem rammer det mig som et lyn fra en klar himmel, at Silas er blevet en stor dreng. Nogen gange er det som om, at han er vokset hen over natten, og at alle bukserne og trøjerne pludselig stumper. Men det er jo ikke kun fysisk, at der sker meget med ham for tiden! Det er på alle fronter, der er sket umådelig meget – især det sidste halve år.

Jeg har listet nogle af de ting op, som gør, at jeg lige tænker over, hvor stor han er blevet: Læs mere