Tag: Når fire bliver til fem

Status på livet med 3 børn efter 10 dage

20160919_135045Søndag d. 11. september kl 12.01 blev vi beriget med endnu et vidunder – lillesøster. Selve fødslen fortæller jeg mere om en anden dag – jeg har stadig brug for at få den lidt mere på afstand, da det blev en markant anden oplevelse end de 2 tidligere fødsler. Stadig en god oplevelse men med en – for mig – lidt voldsom afslutning, som stadig sidder lidt i mig. Læs mere

Tanker om at blive en familie på 5

At blive en familie på 5En graviditet sætter gang i mange tanker – i hvert fald hos mig. Under graviditeten med Valde skrev jeg dette indlæg, og mange af tankerne gør sig fortsat gældende i denne graviditet.

Især tankerne om, hvordan vi får proppet lillesøster ind i familien, hvor vi jo i høj grad allerede føler, at vi har hænderne fulde. Hvordan skal der så blive plads til endnu et krævende og afhængig individ? Et individ, der i den første tid er fuldstændig afhængig af os, hvor vi nu allerede er begyndt at høste frugten af, at Valde så småt begynder at være mere og mere selvhjulpen. Læs mere

Tanker om at skulle have en pige (og ny bil)

Tanker om at skulle have en pigeFor godt 14 dage siden var vi til misdannelsesscanning. Det er altid med lidt blandede følelser i kroppen, at jeg tager til en scanning, hvor jeg dels glæder mig til at se den lille spunk og dels er bekymret for, om alt nu er som det skal være. Den allerførste scanning, jeg nogensinde var til i min allerførste graviditet, som jeg så kækt var taget af sted til alene, endte nemlig på ingen måder lykkeligt. Derfor VED jeg, at det ikke er nogen selvfølge, at alt er som det skal være! Det har det heldigvis været alle de efterfølgende scanninger – og heldigvis også denne gang! Læs mere

Så må vi håbe, at I får pigen denne gang!

IMG_20160216_191326Det er nok det udsagn vi er blevet mødt af allerflest gange, når vi har fortalt, at barn nummer 3 er på vej.  Og det er egentlig en sjov reaktion for, hvor står det skrevet, at man kun kan blive lykkelig, hvis man bliver beriget med børn af begge køn?

Jeg tror bestemt ikke, at folk siger det for at være næsvise eller lignende. Jeg tror såmænd bare, at det er en hel naturlig refleks, at man tænker, at folk selvfølgelig gerne vil have børn af begge køn, for det er der jo oprigtig nogle, der ønsker sig. Og det er i grunden ikke så underligt, for vi ved jo alle sammen godt, at den ‘perfekte’ familie består af både en søn og en datter – i hvert fald hvis man lige kaster et glimt på reklamerne og medierne i det hele taget.
Læs mere