Tag: tanker

Lidt for fyldt op?

I dag er det min tur til at holde barsels-fri, og det har jeg set frem til. Jeg føler mig hængt op for tiden – måske faktisk også lidt mere end godt er! Jeg føler mig indimellem træt helt ind i knoglerne og tager mig i at længes efter, at børnene er lagt i seng om aftenen, og sådan skulle det jo faktisk helst ikke være! Er det hårdt at komme i gang med at arbejde igen? er et spørgsmål jeg får ofte. Tjaa…. Selvfølgelig er det hårdt at skulle presse et arbejdsliv ind i en hverdag igen – det er jo i princippet naturligt nok, men omvendt så har det også været rigtig skønt at komme i gang igen. Nå jeg så alligevel trækker lidt på det, så har det egentlig ikke så meget med dét at komme i gang efter barsel – og så måske alligevel? Det har været hårdt at skulle sætte sig ind i så mange menneskers liv og historier. Det har været hårdt at skulle prioritere, hvad der er vigtigst på en sagsstamme, hvor du endnu ikke har set/talt med alle. Og det har været hårdt ikke at kunne lave det arbejde, som vi rigtig gerne vil pga. de manglende ressourcer på området, og i disse dage kan jeg vist lige så godt indrømme, at jeg har tabt pusten en smule, da jeg jo godt ved med min sunde fornuft, at det er ét af de arbejdsvilkår vi har, ligesom så mange andre offentlig ansatte.  Læs mere

Hvorfor er det så svært at få fælles venner?

Det er sikkert ikke alle, der synes det, men jeg er ret sikker på, at der også sidder nogle derude, der kan nikke genkendende til den tanke. Hvorfor er det så svært at få fælles venner?

Selvom Henrik og jeg har kendt hinanden i 13½ år, ja så er det faktisk stadig begrænset, hvor mange fælles venner, vi har. Jeg har mine veninder. Nogle gode veninder! Nogle veninder som Henrik også har et godt forhold til, og som han snakker godt med. Alligevel vil jeg ikke kalde dem fælles venner. Selvom de fleste af mine veninder også efterhånden har fået mand og børn, så er det ikke sådan, at vi hænger ud sammen som familier. Hvorfor aner jeg faktisk ikke, men måske er vi bare alt for forskellige, når det kommer til stykket, og måske også lidt for adspredt rent geografisk. Læs mere

Socialrådgiver i jobcenteret – er vi bare marionetdukker?

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg slet ikke ville forholde mig til den debat, der endnu engang er skudt i gang omkring mit arbejde – jobcentrene. Jeg orker ærlig talt ikke altid at skulle forsvare mit arbejde, men omvendt kan jeg heller ikke lade være! Selvom jeg indimellem mest af alt bare har lyst til at løbe skrigende væk og finde en helt anden type beskæftigelse, så har jeg endnu ikke gjort alvor ved det. Jeg holder for meget af mit arbejde – endnu, men jeg bliver ked af, at det altid er de dårlige erfaringer, der deles, og det tager altid en lille bid af min arbejdsglæde – lidt ligesom livets lys.

Jeg er ikke i tvivl om, at der er plads til forbedringer – hvor er der ikke det, inden for det offentlig, hvor kravene om mere og mere effektivisering, og mere og mere bureaukrati bliver større og større. Hvis I spørger sygeplejerskerne, social- og sundhedshjælperne, politifolkene, pædagogerne, folkeskolelærerne etc., ja så er jeg ret sikker på, at langt størstedelen vil sige, at der er plads til forbedringer i deres arbejde. Altså endnu engang tilbagevenden til spørgsmålet om ressourcer. Læs mere

Rod på øverste etage

Rod på øverste etageJeg har svært ved at komme i gang med at skrive for tiden. Dels fordi, at jeg har en del ideer til indlæg, som kræver lidt mere ro og tid at få skrevet. Det er der ikke så meget af, når Vera er i nærheden. Dels fordi, jeg er ret træt for tiden, fordi jeg bliver vækket ret mange gange i løbet af natten og har få pauser i løbet af dagen.
Men også fordi, at jeg pt. har en del tanker i mit hoved. Tanker som jeg har lyst til blot at læsse af her på bloggen men ikke gør, fordi vi netop rammer grænsen mellem personlig og privat.

Tanker, der er opstået på baggrund af flere episoder over en længere periode. Og når det sker – ja så begynder jeg at tænke. Jeg er et tænkende menneske – det tror jeg, at jeg har nævnt. Jeg høster ikke samme dag, som jeg sår, og ofte har jeg brug for at vende ting igen og igen oppe på øverste etage. Jeg er den der person, der kommer i tanke om på vej hjem i bilen, hvad jeg skulle have sagt – til stor ærgrelse indimellem. Læs mere

Hvornår er man egentlig færdig med at få børn?

At få børnJeg synes virkelig, at det er et svært spørgsmål! Der er mange, der er fuldstændig klar over, når de har fået det sidste barn. Dét var jeg egentlig også, efter at vi havde fået Vera. Jeg var parat til ikke at skulle være gravid mere, og efter Veras fødsel (som jeg stadig synes var voldsom) var jeg helt sikkert også klar på aldrig – som i ALDRIG – at skulle føde et barn igen! Det var sikkert og vist, at det ville blive uden min deltagelse 😉
Samtidig er 3 børn det antal, som jeg altid har tænkt, at jeg skulle have, så helt oprigtigt kan jeg sige, at jeg var færdig med at få børn!

Læs mere

Er julen børnenes fest?

Julen børnenes festVi kender alle udtrykket: “Julen er børnenes fest!” Og det er vel på sin vis også sandt. De fleste børn holder, går jeg ud fra, meget af julen, måske især på grund af gaverne og alle julegodterne. Men når jeg alligevel stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt det egentlig er børnenes fest, så er det fordi, at jeg tror på, at julen også kan være rigtig hård for børnene.

Der er rigtig mange arrangementer her i december måned både i fritiden og i deres institutioner/skoler. Arrangementer, som vi voksne forventer, at børnene skal se frem til med længsel og glæde – for det er jo HYGGE! Forventninger, som børnene sikkert godt kan mærke, men som måske kan være svær at leve op til – fordi måske har de det slet og ret ikke på samme måde?! Læs mere

Når ens børn har fødselsdag

Jer, der følger med på Instagram, har måske allerede set, at Valde i dag fylder 2 år! Og så kunne jeg jo nemt skrive et kliché-indlæg om, hvor hurtigt tiden går, og hvor vildt det er, hvor stor han allerede er blevet og så videre… For det er det jo! Men i stedet vil jeg dvæle lidt ved dét, at ens børn har fødselsdag. Ens eget kød og blod. Ens egne gener. Ens egne særlige guldklumper, som der ikke findes lige med!

For det er da særligt, når ens børn fylder år. Og jeg tror måske, at det er én af de ting, der aldrig bliver anerledes, uanset om ens barn fylder 1, 2 eller 43 år – nok særligt for os mødre! Læs mere

Den søde ventetid

Den søde ventetidJeg har aldrig lagt skjul på, at det der med at være gradvid, er det mest fantastiske – for mig! Jeg nyder hvert øjeblik, hvilket selvfølgelig også hænger sammen med, at jeg er ret god til det! Forstået på den måde, at min krop stort set ikke giver mig nogle af de typiske graviditetsgener. Det vildeste er vist lidt ekstra kramper i benene (som jeg allerede har en del af i forvejen) samt lidt uro i benene, når jeg rammer sofaen om aftenen. Det er RET billigt sluppet!

Sådan har det været hver gang, og det er jeg taknemmelig for. Selvfølgelig har det været mere hårdt 2. og 3. gang – fordi jeg har børn i forvejen, som på ingen måder tager hensyn til, at mor har en baby i maven. Jeg bliver derfor holdt helt natuligt i gang, og det er nok i grunden meget godt! Læs mere

Tanker om at blive en familie på 5

At blive en familie på 5En graviditet sætter gang i mange tanker – i hvert fald hos mig. Under graviditeten med Valde skrev jeg dette indlæg, og mange af tankerne gør sig fortsat gældende i denne graviditet.

Især tankerne om, hvordan vi får proppet lillesøster ind i familien, hvor vi jo i høj grad allerede føler, at vi har hænderne fulde. Hvordan skal der så blive plads til endnu et krævende og afhængig individ? Et individ, der i den første tid er fuldstændig afhængig af os, hvor vi nu allerede er begyndt at høste frugten af, at Valde så småt begynder at være mere og mere selvhjulpen. Læs mere

Hvornår er man egentlig lykkelig?

ABM_1426238728I går aftes, efter at jeg var kravlet til køjs, blev jeg ramt af en følelse af at være lykkelig – sådan lykkelig hele vejen igennem marv og ben. Jeg føler mig heldig! Jeg sætter virkelig pris på det, jeg har og føler generelt, at jeg er landet på rette hylde her i livet! Hvorfor jeg lige i går blev ramt af denne følelse, ved jeg faktisk ikke. Måske fordi det føles som om, at vi er ved at have lært at være en familie på 4, og der begynder igen at komme mere struktur og rytme ind i hverdagen. Noget som flere af os her i huset trives bedst med! Noget som giver os overskud på en helt anden måde. Læs mere