Tanker om at blive en familie på 5

At blive en familie på 5En graviditet sætter gang i mange tanker – i hvert fald hos mig. Under graviditeten med Valde skrev jeg dette indlæg, og mange af tankerne gør sig fortsat gældende i denne graviditet.

Især tankerne om, hvordan vi får proppet lillesøster ind i familien, hvor vi jo i høj grad allerede føler, at vi har hænderne fulde. Hvordan skal der så blive plads til endnu et krævende og afhængig individ? Et individ, der i den første tid er fuldstændig afhængig af os, hvor vi nu allerede er begyndt at høste frugten af, at Valde så småt begynder at være mere og mere selvhjulpen. Alligevel er han også stadig så lille, at han har brug for meget hjælp og kræver sin del af opmærksomheden. Dertil skal lægges vores store dreng, som er meget selvhjulpen, men stadig har brug for meget guidning fra os begge og nok skal sørge for at tage den del af opmærksomheden, som han tænker, at han har behov for. Derfor kan jeg godt indimellem få tanken, at der da umuligt kan være mere tid, overskud og opmærksomhed tilbage til lillesøster.

Heldigvis ved jeg jo, at det løser helt sig selv. Det gør det jo – det skal det jo!

Samtidig har jeg hørt flere sige, at overgangen fra 2 til 3 børn er lettere end overgangen fra 1 til 2 børn, så det giver også ro i maven. Det vil i grunden også være ganske fair, for hånden på hjertet, så synes jeg, at vi tog vores tørn med det, da vi blev en familie på 4.  Det kan I læse meget mere om i dette indlæg.

Siden dengang er der også mange ting, der har ændret sig her i vores familie. Ikke mindst er Silas blevet ældre og har de seneste 2 år gennemgået en kæmpe forvandling. Valde er en helt anden gemyt, og jeg tror derfor, at den største udfordring for ham bliver at forholde sig til, at der nu kommer et nyt væsen, som kræver en del af mors opmærksomhed. Heldigvis er han i høj grad fars dreng, hvor Silas altid har – og stadig er – mors dreng. Jeg er derfor overbevist om, at Valde i højere grad, vil tage sig ‘til takke med’ sin far – forstået på den rigtige måde selvfølgelig!! Og på den måde tænker jeg faktisk, at jeg vil kunne blive aflastet mere – uden at det giver den samme dårlige samvittighed.

Jeg er derfor alt i alt fortrøstningsfuld, selvom det selvfølgelig også giver kriller i maven, at det altså er lige om lidt – ja faktisk kan det blive hvert øjeblik – at lillesøster gør os selvskab. Graviditeten er løbet af sted, og jeg kan slet ikke forstå, at jeg allerede er SÅ langt. Måske er det også derfor, at der endnu ikke rigtig er gjort nogen forberedelser til, at hun skal komme. Intet tøj vasket. Ingen seng endnu. Og ingen fødetaske pakket. Det vigtigste er dog klart – kærligheden og omsorgen står dog parat til at give hende den bedste start på livet – og det er i allerhøjeste grad det mest vigtige!

At blive en familie på 5
Første møde mellem storebror og lillebror.
Tagget , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *