Til mine læsere

Kære dig!

Først og fremmest – TUSIND tak fordi du læser med her på domænet! Stedet hvor jeg deler stort og småt fra mit og vores liv. Min aktivitet på bloggen er meget forskelligt – det afhænger meget af, hvad der sker i det ‘virkelige’ liv, hvor meget tid, jeg har til at sætte mig ned og forfatte indlæg til jer. Mit og vores liv i den virkelige verden får trods alt førsteprioritet, og sådan vil det blive ved med at være.

Bloggen er min fritidsinteresse, som giver mig mange ting. I har sikkert hørt både mig og andre bloggere beskrive det som vores ‘frirum’! Her hvor jeg kan lade tankerne flyve, hvor jeg kan dele de gode ting i livet, de lidt mere svære og smertelige ting i livet, opskrifter, udsalgstip og meget meget mere. Det er faktisk kun fantasien og mig selv, der sætter grænser for, hvad der skal skrives her på domænet.

Hvis du sidder med nogle spørgsmål til mig, har ideer til indlæg eller måske endda har lyst til at lave et gæsteindlæg på bloggen, så er du velkommen til at tage kontakt til mig via nedenstående kontaktformular. Jeg vil ELSKE at modtage din mail! Jeg værdsætter generelt, når jeg hører fra jer læsere, så jeg har en fornemmelse af, hvem det er, der læser med her hos mig og måske også kunne danne mig et billede af, hvilket indlæg der falder i bedst jord hos jer 🙂

Vedrørende reklameindlæg

Selvom det er en personlig blog, så sker det, at jeg indimellem bliver kontaktet angående forskellige slags samarbejder – firmaer, der ønsker at få testet eller omtalt konkrete produkter eller deres webshops. Jeg sørger altid for at markere disse indlæg med ‘Reklame’, således at du som læser har mulighed for at hoppe over indlægget, hvis ikke du ønsker at blive udsat for reklame.

Men er mine tests/omtaler så troværdig? Nogle vil stille spørgsmålstegn ved dette, da tests ofte kan komme til at fremstå positive. Men jeg lover jer, at det er min ærlige mening, der forekommer! Det er ikke muligt for firmaerne at “købe” sig til god omtale hos mig. Jeg indgår kun samarbejde vedrørende produkter eller lignende, som jeg på forhånd forventer at kunne skrive noget positivt omkring!
Jeg indgår desuden kun i et samarbejde, hvis det er omhandlende produkter eller lign., som jeg finder interessant eller relevant for bloggen. Den skyldes dels, at bloggen skal opretholde dens troværdighed, samt at jeg som blogger skal betale skat af det, jeg tjener, gaver eller produkter til test, hvorfor jeg kun siger ja til det, jeg reelt set er interesseret i!

Der kan ligeledes indgå reklame i form af Affiliate-link på min blog. Det vil typisk være, når jeg omtaler produkter, som jeg er særlig begejstret for, udsalgstips mv. Affiliate-link betyder, at jeg vil få en lille provision, når I køber via mit link. Ganske gratis for jer, da prisen vil være den samme for jer, men et lille gode for mig 🙂 Her vil det ligeledes fremgå tydeligt, når jeg anvender disse links, da det er en anden form for reklame!

Linke til min blog?

Endelig!! Jeg vil altid blive glad, hvis der er nogle, der linker til min blog, hvorfor det selvfølgelig er meget velkommen 🙂

Brug af mine billeder?

Billederne på Provinsmor.dk må IKKE kopieres og benyttes andet sted på internettet, sociale medier eller lignende, uden at der er givet tilladelse til dette fra mig – Tina // Provinsmor.dk.
Du er dog altid velkommen til at tage kontakt til mig på tina@provinsmor.dk, såfremt du ønsker at benytte dig af ét af mine billeder/tekst. Ved tilladelse til brug af mit billede, vil det altid være et krav, at navn på min blog samt link hertil tydeligt fremgår.

Det bedste fra Tina

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked