Tillykke til min mor

imagesDer er et dejligt vejr her i provinsen i dag. Og jeg er ret sikker på, at det dels er fordi Henriks barnebarn har fødselsdag, og dels fordi den bedste mor har fødselsdag – nemlig min mor. Da jeg har fri i dag for at køre Silas ind i børnehaven besluttede jeg at smutte forbi mine forældre på vej hjem til en kop formiddagskaffe. Jeg nyder at have mine forældre så tæt på, at man altid lige kan stikke hovedet ind til dem. Det kunne jeg også før, men det er nu alligevel som om, at det gør ét eller andet, at jeg ikke skal have startet bilen op.

Bilen er nu heller ikke hjemme i dag, da Henrik og hans svoger siden i går har været i Herning for at høre det band spille, som vi har bestilt til vores bryllup. Jeg har slet ikke hørt fra ham endnu, så jeg er lidt spændt på, om det er godt eller skidt nyt. Håber at det har været godt!!

I dag står den også på fejring af min mor, der har inviteret alle os børn, børnebørn og mine forældres søskende til aftensmad. Det er altid hyggeligt at være sammen med vores onkler og tanter, som det jo ikke er så tit, vi ser, efter at vi er flyttet hjemmefra alle sammen.

Tagget ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *