Dag: 23. september 2015

Status – opstart på arbejde

Jeg har nu været på arbejde i 3 dage, og jeg må indrømme, at det faktisk er helt okay. Det har selvfølgelig været hårdt – jeg har været fuld af alverdens nye indtryk, da ALT nærmest er nyt, men jeg har samtidig været glad og fyldt med en god følelse, når jeg er gået hjem. Jeg kan mærke indeni, at det er fedt igen at bruge min faglighed og være en del af alle de faglige drøftelser. Det har været langt væk det sidste år, men det er gået overraskende hurtigt at få det hele fundet frem på harddisken igen – selvom der selvfølgelig stadig er noget, der lige skal støves lidt af. Det er der heldigvis stor forståelse for, selvom jeg stort set er dumpet lige ind midt i et hvepsebo, men sådan er livet på forvaltningen jo indimellem. Læs mere