ABC plakat til Valdes værelse

Reklame

ABC PlakatDen 30. oktober var jeg inviteret til Mama & Me event. Her mødte jeg Joy Kissow. Joy står bag TheJoyDoodle.dk, og hun laver de fineste illustrationer, hvor øjnene er inviteret på opdagelse i et univers af små detaljer. Motiverne tegner Joy selv (hvem der bare havde dét tallent!), og hun formår at gøre det på en måde, så de små detaljer gradvist dukker på for ens øje, hvilket jeg er ret vild med!

Mit blik faldt ret hurtigt på hendes ABC plakat, hvor alfabetet er tegnet ind i en bunke af forskellige dyr, og jeg tog mig selv i at tænke, at den ville pynte SÅ fint på Valdes værelse. Jeg har længe været på udkig efter et billede til ham, men har ikke kunne finde det rigtige – altså indtil nu. Og jeg er ret overbevist om, at vi ville kunne få mange snakke med både Valde, Silas og på sigt Vera om, hvad der gemmer sig på tegningen. Lige nu vil det bl.a. fange Valde at snakke om de forskellige dyr og dermed være med til at støtte hans sproglige udvikling, mens den samtidig vil være genial at bruge til at tale med Silas om alfabetet, hvor han kan være med til at finde de forskellige bogstaver.ABC Plakat

Samtidig er jeg ret begejstret for, at ABC plakaten er i sort/hvid, da jeg i forvejen synes, at der er et virvar af pang- og pastelfarver på et børneværelse – ja for jeg forstår altså ikke, hvordan nogle kan have børneværelser, der kan tages ud af Bo Bedre – har jeres børn ikke selv en mening om, hvad der skal være på værelset? Men skulle man nu have lyst til flere farver og har man talenten – ja så er der i bund og grund ikke noget, der forhindrer en i selv at farvelægge plakaten.

Men som I sikkert kan regne ud – ja så er ABC plakaten endt på Valdes værelse – i sort/hvid – i en simpel ramme – og den passer så fint ind – netop som jeg havde tænkt, da jeg så den 🙂 ABC Plakat

Men ABC Plakaten er selvfølgelig ikke det eneste Joy laver! Hvis du er blevet lidt mere nysgerrig på hendes univers, så kan du se alle Joys plakater, kort (bl.a. julekort), navne- eller fødselstavler, mal-selv-bøger og mange flere fine ting på hendes hjemmeside, så smut endelig forbi og se dig omkring.

Og skulle du nu finde noget, som du synes rigtig godt om – ja så jeg har fået lov til at dele en rabatkode med jer, der helt konkret betyder, at I pt. kan få 100 kr. i rabat (v. køb for min. 299 kr.), hvis I bruger rabatkoden PROVINSMOR2016. Rabatkoden gælder frem til 5. december 2016. Så måske nogle kunne få købt en eller flere julegaver?

Og ellers kan jeg anbefale jer at følge med på Instagram, hvor en heldig læser inden så længe kan vinde en personlig navnetavle som jo bl.a. vil være super fin som en barsels- eller dåbsgave.ABC Plakat

TheJoyDoodle kan også følges på Instagram samt Facebook.

Tagget , , , ,

2 tanker om “ABC plakat til Valdes værelse

  1. Hej, jeg faldt lige over dit indlæg fra 2016 vedr. plakat til din søns værelse. Den blev lavet af joy kissow (thejoydoodle.dk). jeg er vild med den/dem! men jeg kan ikke finde joy’s plakater nogle steder, kan du hjælpe mig? er hun mon stoppet med at tegne dem? øv.

    1. Hej Sofie
      Jeg tror, du har ret i, at hun har lukket ned for salg af hendes ting – hvorfor kan jeg desværre ikke give dig noget bud på. Men ja den er super fin, og jeg er stadig glad for vores. Det eneste bud jeg kan give dig er, at du evt. kan prøve at sende en pb til hende via Instagram @thejoydoddle og spørge, om du skulle være så heldig, at hun har en enkelt til dig? Hun er super sød, så jeg tænker det er okay for hende, at du spørger ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.