De små ting, der gør mig lykkelig

Indimellem tror jeg, at vi mennesker glemmer at sætte pris på de små ting i livet, der gør det hele meget bedre. Jeg har listet nogle af de ting op, som gør mig lidt mere lykkelig, når det sker 🙂

  • Når mine børn griner – I ved det der helt-ned-i-maven-grin.
  • Når mine børn bliver glade, når de ser mig.
  • Når man får et varmt og kærlig kram – og jeg bliver lige en tand mere lykkelig, når det er fra mine børn.
  • At gøre noget godt for dem, jeg holder af.
  • Når Silas siger, at min mad smager godt.
  • At se søskendekærligheden spire og vokse.
  • At få en uventet pause for mig selv.
  • At være glad for at gå på arbejde.
  • At være glad for at komme hjem igen.
  • Når nogle tænker på mig og sender et brev, en sms, en mail eller et opkald – noget jeg selv er virkelig dårlig til!
  • At se kærligheden mellem min mand og vores børn.
  • At falde i søvn hver aften til lyden af mine 3 drenge.
  • Blomster
  • En kop kaffe – især dagens første.
  • Søde sager.
  • God mad.
  • Smør.
  • At være omgivet af venner og familie.
  • Når mine børn lærer noget nyt.
  • Havelivet og den ro det giver mig.
  • Når ting lykkes.
  • At komme hjem og der er ordnet vasketøj, gjort rent eller noget helt andet.
  • At se Silas sammen med sine venner – han bliver pludselig så stor.

Hvad gør jer lidt mere lykkelig?

ABM_1426238728

Tagget ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.